Pressemeddelelser vedr. bilsalget

Bilsalget faldt i august 2009

København, 22. september 2009
Kategori: Pressemeddelelser vedr. bilsalget

    2006 2007 2008 2009 Ændring
2008-2009
Personbiler aug 12.094 13.384 11.362 7.900 -30,5%
jan - aug 106.418 105.635 109.848 71.769 -34,7%
Varebiler aug 5.102 3.760 2.734 1.126 -58,8%
jan - aug 39.969 39.896 24.486 9.991 -59,2%
Lastbiler aug 498 566 519 188 -63,8%
jan - aug 3.809 4.692 4.528 2.561 -43,4%

Bilsalget faldt fortsat i august, men tendensen fra de foregående måneder mod en stabilisering fortsatte. Registreringstallene viser at personbilsalget i august faldt med 31 procent, mens salget af varebiler gik tilbage med 59 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Bilsalget faldt i august sammenlignet med august 2008, men i tråd med tendensen fra de foregående måneder, blev forskellen til 2008 igen mindsket, og reduktionen er nu nærmest halveret i forhold til årets første måneder.

”Bilmarkedet er fortsat under pres fra krisen og beskæftigelsessituationen. Der er dog små, men varige tegn på bedring. I begyndelsen af året var bunden gået helt ud af markedet, og nu oplever vi trods alt kun et fald på 31 procent. Det er stadigt et voldsomt dyk, men vi skal kun tilbage til 2003 for at finde en august måned, hvor der blev solgt færre biler end i år. Så krisen taget i betragtning er det faktisk ganske pænt med 7.900 solgte biler, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

”Naturligvis vil udviklingen i beskæftigelsen og den generelle økonomi i resten af 2009, have stor betydning for udviklingen i salget i de kommende måneder, men baseret på de seneste måneders tal, er der grund til at se forsigtigt – men optimistisk – på udviklingen i markedet i resten af 2009, udtaler Bent Mikkelsen.

Varebilsalget faldt 59 procent
I modsætning til personbilerne, så er der ikke nogen bedring at spore på markedet for varebiler. I august kom kun 1.126 nye varebiler ud på vejene. Det svarer til et fald på 59 procent sammenlignet med samme måned sidste år, og er dermed på niveau med juli.

”Markedet for varebiler lider fortsat af den manglende investeringslyst blandt de små og mellemstore virksomheder, bl.a. inden for byggeriet, og selvom det er ved at være længe siden, så har afgiftsændringerne fra 2007 også stadig en effekt. Derfor er der ikke på samme måde som for personbilerne en bedring i sigte her”, siger Bent Mikkelsen.

Lastbiler i stort fald
Som det har været tilfældet i de seneste måneder, så har krisen også i august et kraftigt tag på indregistreringen af nye lastbiler. Kun 188 lastbiler blev nyregistreret i august mod hele 519 sidste år. Det svarer til et fald på 64 procent. – næsten samme niveau som i juli ”Markedet for lastvogne er kraftigt præget af krisen. Det skyldes ikke mindst de lange leveringstider, der gør at det reelt er salget i de værste krisemåneder i vinteren, som vi ser afspejlet i tallene fra august, siger Bent Mikkelsen.

Yderligere oplysninger:
De Danske Bilimportører, Adm. direktør Bent Mikkelsen, 39 16 23 23 eller chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen, 39 16 23 23 eller 26 23 94 43

Bilag:

08-2009.xls

Login til Extranet

Bruger:
Kodeord:
Glemt kodeord? Ny bruger

Acrobat Reader

Har du problemer med at få vist bilag korrekt?

Hent den nyeste version af Acrobat Reader ved at klikke her:

Hent nyeste version af Acrobat Reader

You should upgrade...

We support the mission of the Web Standards Project in the campaign encouraging users to upgrade their browsers.
Enter an upgrade notice here... will be shown in older browsers, like NS4...