Pressemeddelelser vedr. bilsalget

Bilsalget i december 2010

København, 18. januar 2011
Kategori: Pressemeddelelser vedr. bilsalget

    2007 2008 2009 2010 Ændring
2009-2010
Personbiler dec 13.838 8.619 11.805 15.205 28,8%
jan - dec 162.686 150.199 112.454 153.562 36,6%
Varebiler dec 4.643 2.007 1.507 2.184 44,9%
jan - dec 56.041 33.507 15.205 16.199 6,5%
Lastbiler dec 361 438 151 183 21,2%
jan - dec 6.905 6.684 3.261 2.749 -15,7%

Med 153.562 solgte personbiler blev 2010 det 6. bedste år nogensinde for personbilsalget i Danmark. Markedet voksede med 36,6 procent sammenlignet med 2009 og der var fremgang i samtlige af årets 12 måneder. I december blev hele 15.205 nye personbiler indregistreret, svarende til en stigning på 28,8 procent i forhold til december 2009. Også varebilsmarkedet gik frem, og steg på årsplan med 6,5 procent sammenlignet med 2009 svarende til i alt 16.199 nye varebiler i 2010.

Kun i 1986, 2007, 1998, 1985 og 2006 blev der solgt flere personbiler end i 2010. Dermed synes den krise, der i slutningen af 2008 og det meste af 2009 sendte nybilsalget i et kraftigt dyk endegyldigt afsluttet. 2010 blev året, hvor bilmarkedet for alvor kom tilbage, om end markedet har undergået store forandringer, ikke mindst med en stadigt stigende andel af leasingbiler. Leasingmarkedet voksede i 2010 med 72,9 procent og i alt 49.059 af de nye personbiler var leasede i 2010, svarende til 32 procent af det samlede personbilssalg mod 25 procent i 2009. I december var 7.205 personbiler svarende til 47 procent af det samlede salg leasingbiler.

”2010 har været et rigtigt godt år for bilsalget, og der er grund til at glæde sig over, at vi har lagt krisen så forholdsvist hurtigt bag os. Samtidig kan vi se, at ikke mindst den øgede grad af leasing har været med til at drive markedet frem i 2010 og sammen med stigende brændstofpriser har det været med til at underbygge danskernes appetit på nye biler i 2010. Ser vi på salgslisterne kan vi også se, at ikke mindst de små biler – måske som en eftervirkning af krisen, kombineret med brændstofpriserne, i hidtil uset grad har domineret markedet i 2010” siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Bent Mikkelsen forventer at bilmarkedet også i 2011 vil være præget af de positive takter fra 2010, samt et fortsat fokus på brandstoføkonomi.

”Vi forventer at 2011 også bliver et godt år – formentlig på niveau med 2010. Året kommer til at byde på mange nye, og spændende bilmodeller, hvor ikke mindst ny teknologi på brændstofområdet vil betyde, at vi fortsat vil se flere biler med en forbedret brændstoføkonomi.”, siger Bent Mikkelsen.

Varebiler i stærk slutspurt.
Efter næsten konstant tilbagegang siden 2006, så steg varebilssalget i 2010. 16.199 nye varebiler blev indregistreret, svarende til en fremgang på 6,5 procent. Fremgangen dækker over en svag start på året, der i de sidste måneder blev afløst af en kraftig vækst. I december steg salget således med 44,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

”Varebilsmarkedet har været igennem nogle rigtigt hårde år, men 2010 ser heldigvis ud til at være starten på bedre tider. Vi har hele tiden forventet at væksten ville komme tilbage til varebilerne senere end personbilerne, og det passer ganske godt med den udvikling vi oplever i øjeblikket. Vi satser på, at væksten vil fortsætte ind i 2011, så vi kan komme tilbage mod et mere naturligt niveau for denne biltype”, siger Bent Mikkelsen.

Lastbiler fortsat frem.
I modsætning til person- og varebilerne, så blev 2010 et hårdt år for indregistreringen af nye lastbiler. På trods af en fremgang på 21,2 procent i december faldt antallet af nyregistreringer i 2010 med 15,7 procent sammenlignet med 2009.

”Krisen ramte lastbilsmarkedet kraftigt, men grundet bl.a. leveringstiderne på lastbiler, så er der en vis forsinkelse inden det kan ses i statistikken. Derfor kan vi fortsat se tydelige spor af krisen i 2010, men selvom markedet fortsat er på et lavt niveau er vi, bl.a. grundet den positive udvikling i de seneste måneder, forsigtige optimister i forhold til salget i 2011”, slutter Bent Mikkelsen.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Bent Mikkelsen, tlf. 39 16 23 23
Chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen, 39 16 23 23 eller 26 23 94 43

Bilag:

12-2010.xls

Login til Extranet

Bruger:
Kodeord:
Glemt kodeord? Ny bruger

Acrobat Reader

Har du problemer med at få vist bilag korrekt?

Hent den nyeste version af Acrobat Reader ved at klikke her:

Hent nyeste version af Acrobat Reader

You should upgrade...

We support the mission of the Web Standards Project in the campaign encouraging users to upgrade their browsers.
Enter an upgrade notice here... will be shown in older browsers, like NS4...