Pressemeddelelser vedr. bilsalget

Bilsalget i februar 2011

København, 15. marts 2011
Kategori: Pressemeddelelser vedr. bilsalget

    2008 2009 2010 2011 Ændring
2010-2011
Personbiler feb 12.944 7.436 8.616 11.565 34,2%
jan - feb 27.362 15.237 19.290 23.941 24,1%
Varebiler feb 3.027 1.233 1.277 1.675 31,2%
jan - feb 6.251 2.491 2.267 3.285 44,9%
Lastbiler feb 539 316 131 266 103,1%
jan - feb 1.115 842 313 586 87,2%

Bilsalget øgede fremgang

Salget af nye biler til både private og virksomheder brager frem. I februar blev der indregistreret hele 11.565 nye personbiler, og det er 34 procent mere end i februar
2010. Det er især de private købere der driver væksten, men også virksomhederne er for alvor begyndt at investere i nye biler. Således steg nyregistreringen af varebiler til 1.675, hvilket er en fremgang på 31 procent i forhold til samme måned sidste år og lastbilregistreringerne blev med en stigning på 103 procent mere end fordoblet i forhold til februar 2010.


Forbrugerne har for alvor fået appetit på nye biler. Salget af nye biler igen voksende igen i februar, hvor hele 11.565 nye personbiler kom på gaden. Og det er ikke mindst de private bilkøbere der driver væksten. Det ellers meget omtalte leasingmarked udviklede sig således næsten fladt. 2.469 af de nye personbiler blev solgt via leasing, og det er en fremgang på beskedne 2 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

”Markedet fortsætter med at udvikle sig positivt, og vi oplever tydeligt, at de private købere for alvor er tilbage i bilhusene. Transportbehovet et fortsat stort hos rigtigt mange danskere og med de hastigt stigende brændstofpriser, vælger rigtigt mange danskere, at købe en ny og mere brændstoføkonomisk bil, og det er klart en af de faktorer, der er med til at drive væksten, siger Tejs Laustsen Jensen, chefkonsulent hos De Danske Bilimportører.

De privates genindtog på bilmarkedet kombineret med et fokus på brændstoføkonomi afspejles også i den type af biler, som topper registreringslisterne.

”Det er de helt klart de helt små biler – og til dels bilerne i mellemklassen – der er mest populære. Det er et mønster vi ser over hele Europa, og som også handler om, at der efterspørges biler, der kan køre langt på literen. Udviklingen er dog stærkere herhjemme, da det danske afgiftssystem desværre gør det svært at introducere meget af den avancerede miljøteknologi, der findes i de lidt de større biler på det danske marked. Det er ligeledes en faktor, der er med til at øge efterspørgslen efter de helt små biler”, siger Tejs Laustsen Jensen

Varebilsmarkedet vokser kraftigt
Selvom der fortsat er langt til salgstallene fra før den økonomiske krise, så har væksten også for alvor bidt sig fast i markedet for varebiler. Med en fremgang på 31 procent i forhold til samme måned sidste år og 1.675 nye varebiler på vejene, er der langt om længe optimisme at spore også i dette marked.

”Varebilsmarkedet er helt som ventet kommet noget senere ud af krisen end personbilerne, men efter et halvt år med kontinuerlig fremgang, må væksten efterhånden siges at være stabil. Det vidner om en voksende investeringslyst i virksomhederne og selvom meget naturligvis afhænger af den generelle økonomiske udvikling, så forventer vi en stabilisering på et positivt niveau i resten af 2011, siger Tejs Laustsen Jensen.

Lastbiler fordoblet
Indregistreringerne af nye lastbiler steg i februar til 266 mod 131 i samme måned sidste år og voksende dermed med hele 103 procent. Selvom den imponerede fremgang i procent i høj grad skyldes et ekstraordinært lavt tal fra februar 2010 ser bilimportørerne alligevel positive tegn i tallene.

”Vi sammenligner med en meget dårlig periode sidste år, og derfor er væksten ikke helt så eksplosiv som den umiddelbart kunne se ud til. Men når det er sagt, så har markedet tydeligvis ramt bunden og er nu så småt på vej tilbage til et mere naturligt leje, efterhånden som transportvirksomhederne igen begynder at investere, slutter Tejs Laustsen Jensen.

Yderligere oplysninger:
Chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen, 39 16 23 23 eller 26 23 94 43

Bilag:

02-2011.xls

Login til Extranet

Bruger:
Kodeord:
Glemt kodeord? Ny bruger

Acrobat Reader

Har du problemer med at få vist bilag korrekt?

Hent den nyeste version af Acrobat Reader ved at klikke her:

Hent nyeste version af Acrobat Reader

You should upgrade...

We support the mission of the Web Standards Project in the campaign encouraging users to upgrade their browsers.
Enter an upgrade notice here... will be shown in older browsers, like NS4...

ion) %>