Pressemeddelelser vedr. bilsalget

Bilsalget i maj 2011

København, 21. juni 2011
Kategori: Pressemeddelelser vedr. bilsalget

    2008 2009 2010 2011 Ændring
2010-2011
Personbiler maj 14.617 9.342 12.979 16.517 27,3%
jan - maj 70.086 43.491 58.212 70.703 21,5%
Varebiler maj 3.133 1.264 1.193 2.041 71,1%
jan - maj 15.927 6.400 5.999 9.047 50,8%
Lastbiler maj 592 296 186 349 87,6%
jan - maj 2.946 1.916 882 1.641 86,1%

Bilsalget forsætter med at slå rekorder. I maj måned blev der solgt 16.517 nye personbiler. Det er det næsthøjeste antal i maj måned nogensinde, kun overgået af maj 1997, hvor en afgiftsomlægning førte til et helt ekstraordinært salg. Salget af varebiler steg ligeledes markant. 2.041 varebiler fik nummerplader på i maj – en fremgang på hele 71 procent i forhold til samme måned sidste år.

Fremgangen i bilsalget er – efter en lidt mere stille april – tilbage med fuld styrke i maj. De faktiske salgstal viser, at hele 16.517 nye biler kom på gaden, og det er hele 27 procent flere end i maj 2010. Personbilssalget blev således det bedste i en maj måned siden 1997. Dengang var det en afgiftsomlægnign per 1. juni, der resulterede i et ekstraordinært salg, og bortset fra dette unormale år er maj 2011 den bedste for personbilssalget nogensinde.

”Personbilsmarkedet har vist sig endog meget robust i løbet af hele 2011, og de meget stærke tal for maj måned vidner om fortsat fremgang. Hvor det sidste år især var de helt små biler, der drev væksten, så kan vi bl.a. i tallene fra maj se, at også de større biler nu er med til at trække salget frem” siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Umiddelbart forventer bilimportørerne, at væksten vil fortsætte i de kommende måneder, om end Bent Mikkelsen ikke regner med at tallene vil vedblive med at slå rekorder.

”Vi ser en meget stærk udvikling i markedet, specielt set i lyset af den generelle økonomiske udvikling. De kraftigt stigende brændstofpriser er helt klart med til at drive markedet frem, og vi oplevet i endnu højere grad end tidligere, at der er fokus på brændstoføkonomien blandt bilkøberne. Vi ved, at også antallet af skrotninger stiger, og det underbyger, at en del af det store nybilssalg skyldes, at mange ønsker at spare brændstof ved at skifte en ældre bil ud med en ny, der kan køre længere på literen. Når det er sagt, er det trods alt nok forventeligt, at fremgangen flader lidt ud i andet halvår” siger Bent Mikkelsen.

Stort spring fremad for varebilerne
Salget af varebiler steg i maj med 71 procent sammenlignet med maj 2010 og i alt 2.041 nye varebiler kom på gaden i maj.

”Varebilernes fremgang har nu efterhånden udviklet sig så længe og så stabilt, at vi også for denne type erhvervsrettede biler kan erklære krisen for overstået. Markedet vil formentlig aldrig nå samme størrelse, som det havde før omlægningen i 2007. Men når vi ser på at flertallet af de private købere har forladt varebilerne, så er udviklingen faktisk ganske pæn, og det er positivt signal, at de små- og mellemstore virksomheder investerer så kraftigt igen, siger Bent Mikkelsen.

Lastbiler også frem
Indregistreringerne af nye lastbiler steg i maj til 349 mod 186 – en stigning på 88% sammenlignet med maj 2010. Ligesom det var tilfældet i april, så skal den kraftige procentvise stigning dog vurderes i lyset af, at sammenligningsgrundlaget fra 2010 er ekstraordinært lavt.

”Latbilsmarkedet fortsætter sin stabile udvikling på vej tilbage mod det vi kan betegne som et normalt niveau. Markedet udviklet sig en anelse mindre end person og varebilerne, men det er også en helt anden type af marked, hvor bilerne typisk fremstilles på bestilling og derfor er det også forventeligt at den positive udvikling først nu er ved at slå igennem her,” slutter Bent Mikkelsen.

Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Bent Mikkelsen, 39 16 23 23 eller chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen, 39 16 23 23 eller 26 23 94 43

Bilag:

05-2011.xls

Login til Extranet

Bruger:
Kodeord:
Glemt kodeord? Ny bruger

Acrobat Reader

Har du problemer med at få vist bilag korrekt?

Hent den nyeste version af Acrobat Reader ved at klikke her:

Hent nyeste version af Acrobat Reader

You should upgrade...

We support the mission of the Web Standards Project in the campaign encouraging users to upgrade their browsers.
Enter an upgrade notice here... will be shown in older browsers, like NS4...