Pressemeddelelser vedr. bilsalget

Bilsalget i juli

København, 16. august 2011
Kategori: Pressemeddelelser vedr. bilsalget

    2008 2009 2010 2011 Ændring
2010-2011
Personbiler juli 13.017 9.096 11.682 12.988 11,2%
jan - juli 98.489 63.879 85.445 100.776 17,9%
Varebiler juli 2.480 1.073 948 1.442 52,1%
jan - juli 21.752 8.871 8.410 12.504 48,7%
Lastbiler juli 470 171 202 214 5,9%
jan - juli 4.009 2.373 1.338 2.149 60,6%

Bilsalget fortsætter med at stige. De faktiske salgstal for juli viser, at der blev solgt 12.988 nye personbiler, og det er 11 procent flere end i juli sidste år. Dermed fortsætter bilsalget til trods for den økonomiske uro med at stige. Salget af varebiler steg endnu mere markant og voksede med hele 52 procent i forhold til samme måned sidste år.

Hverken virksomheder eller forbrugere lod sig i tilsyneladende skræmme af den økonomiske uro i juli. I hvert fald ikke når det gælder lysten til at købe nye biler. Med 12.988 nye personbiler steg salget med 11 procent i forhold til juli sidste år og 2011 fortsætter dermed kursen mod at blive et af de bedste bilår nogensinde.

”Bilsalget er fortsat bemærkelsesværdigt højt og har vist sig særdeles robust gennem de seneste 1½ år. Der har været debat om sæsonkorrektioner og mindre udsving fra måned til måned, men når vi ser på de reelle salgstal, så er bilsalget steget siden december 2009, til trods for den økonomiske uro. Det skyldes primært at bilkøberne har fokus på deres transportbehov, driftsøkonomien set i lyset af de høje brændstofpriser, og at det overordnet set er blevet billigere at købe en ny bil” siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Han ser positivt på resten af året og i modsætning til i 2010 er det ikke de mindste biler, der skaber fremgangen.

”De mindste biler fylder fortsat meget i statistikken, men det er de lidt større biler i familiebiler, der for alvor drev væksten i juli. Det er en udvikling vi forventer, vil fortsætte i de kommende måneder. Her forventer vi også at markedet udvikler sig stabilt, om end meget alt andet lige afhænger af den overordnede økonomiske udvikling” siger Bent Mikkelsen.

Varebiler op med over 50%
De små- og mellemstore virksomheder investerede massivt i nye varebiler i juli. Salget steg med 52 procent sammenlignet med juli 2010, og i alt 1.442 nye varebiler kom på gaden. Herfra blev langt størstedelen solgt til virksomheder,

”Virksomhedernes investeringer i nye varebiler synes ikke påvirket af den finansielle uro. Salget er markant højere end i 2010 og da virksomhederne købte 86 procent af de solgte varebiler i juli indikerer det en fortsat lyst til at investere”, siger Bent Mikkelsen.

Lastbilsalget i flad udvikling.
Indregistreringerne af nye lastbiler steg i juli til 214 mod 202 i juli 2010 – en stigning på 6 procent.

”Lastbiler leveres på bestilling og typisk er juli en meget stille måned. Det har også været tilfældet i år, hvor salget stort set er identisk med det ganske lave niveau for 2010. Vi har dog ingen indikationer på, at markedet generelt skulle være bremset op, men vil følge udviklingen over de kommende måneder,” slutter Bent Mikkelsen.

Yderligere oplysninger:
Chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen, på tlf. 39 16 23 23 eller mobil 26 23 94 43

Bilag:

07-2011.xls

Login til Extranet

Bruger:
Kodeord:
Glemt kodeord? Ny bruger

Acrobat Reader

Har du problemer med at få vist bilag korrekt?

Hent den nyeste version af Acrobat Reader ved at klikke her:

Hent nyeste version af Acrobat Reader

You should upgrade...

We support the mission of the Web Standards Project in the campaign encouraging users to upgrade their browsers.
Enter an upgrade notice here... will be shown in older browsers, like NS4...