Pressemeddelelser vedr. bilsalget

Bilsalget i storform i juni og juli

København, 7. august 2012
Kategori: Pressemeddelelser vedr. bilsalget

    2009 2010 2011 2012 Ændring
2011-2012
Personbiler juli 9.096 11.682 13.068 16.718 27,9%
jan - juli 63.879 85.445 100.874 100.999 0,1%
Varebiler juli 1.073 948 1.453 1.751 20,5%
jan - juli 8.871 8.410 12.518 13.518 8,0%
Lastbiler juli 171 202 214 287 34,1%
jan - juli 2.373 1.338 2.150 2.339 8,8%

Danskerne vil fortsat have nye biler. Selvom salget faldt i juni måned var fremgangen ekstra stor i juli, og samlet set bød de to sommermåneder på en stigning på 4,5 procent i forhold til samme periode sidste år. Dermed kom det samlede salg i årets første 7 måneder op på 100.999 nye personbiler, og det er 125 flere personbiler end i 2011, der ellers var det hidtil bedste år nogensinde.

Bilsalget har klaret sig godt over sommeren. Ganske vist dykkede salget i juni med 13,6 procent, men juli bød på en vækst på hele 27,5 procent i forhold til juli 2011, og dermed kom der samlet set 1.341 flere biler på gaden end i de samme to måneder sidste år.

"Juni var en helt speciel måned, hvor markedet har været presset af udefrakommende engangspåvirkninger, primært grundet en driftslukning i de 5 første dage i forbindelse med overgangen til SKATs nye digitale registreringssystem (DMR). Mange af de biler, der ikke kom på gaden i juni har vi i stedet kunnet finde i julistatistikken. Sammen med den stabile og kraftige efterspørgsel fra de private forbrugere efter særligt de mindste biler, har det resulteret i det meget tilfredsstilende salg vi samlet kan se for de to måneder", siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Varebiler også frem
Udviklingen i varebilssalget havde i juni og juli stor lighed med personbilsmarkedet. Salget bremsede op i juni, men kom rigtigt godt igen i juli og samlet set blev der solgt 3.675 nye varebiler i de to måneder, svarende til en fremgang på 6,5 procent sammenlignet med samme måneder sidste år.

"Varebilssalget har generelt klaret sig godt i 2012, og udviklingen i juni og juli understøtter det billede. Vi så et lille dyk i juni, også under påvirkning af DMR-systemet, og herefter en kraftig stigning i juli. Samlet set følger markedet det mønster vi har set i hele 2012, med en stabil encifret vækst i procent. Det er også den udvikling vi forventer for resten af året, og det må bestemt betegnes som tilfredsstillende" siger Bent Mikkelsen.

Lastbiler vokser fra lavt niveau
Indregistreringen af nye lastbiler faldt i juni til 276 mod 293 i juni 2011 svarende til et fald på 5,8 procent. Derimod steg indregistreringen fra 214 i juli sidste år til 287 i juli i år. Det gav for de to måneder samlet en stigning på 11 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

"Lastbilsmarkedet følger samme mønster som person- og varebilerne med et fald i juni og en endnu større fremgang i juli. Samlet set har vi oplevet en lille fremgang i årets første syv måneder, men det er fra et meget lavt niveau og lastbilsmarkedet er fortsat langt fra niveauet fra før krisen satte ind i 2009", slutter Bent Mikkelsen.

Yderligere oplysninger:
Chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen, på tlf. 26 23 94 43

Bilag:

06-2012.xls

07-2012.xls

Login til Extranet

Bruger:
Kodeord:
Glemt kodeord? Ny bruger

Acrobat Reader

Har du problemer med at få vist bilag korrekt?

Hent den nyeste version af Acrobat Reader ved at klikke her:

Hent nyeste version af Acrobat Reader

You should upgrade...

We support the mission of the Web Standards Project in the campaign encouraging users to upgrade their browsers.
Enter an upgrade notice here... will be shown in older browsers, like NS4...

ion) %>