Hvor grøn er din kommunes bilflåde?

De Danske Bilimportører og bilstatistik.dk sætter fokus på kommunernes person- og varebiler. Hvor gamle er de, og hvor stort er deres CO2 udslip?

Kommunerne kan gøre en forskel for den grønne omstilling i det offentlige, for det er kommunerne, der sidder med nøglen til at løse den lokalt. Vores undersøgelse viser, at det kan ses på drivmiddelfordelingen, når kommunerne prioriterer en grøn indkøbspolitik og flere offentlige ladestandere, når de beslutter sig for at købe kommunale transportmidler.

Hvor langt fremme er din kommune i forhold til den grønne omstilling? Hvor mange offentlige ladestationer er der i din kommune? Hvor mange år har kommunens biler på bagen, og hvor meget CO2 udleder bilerne, der kører rundt og betjener borgerne? Det og mange flere grønne, spørgsmål kan du få svaret på i De Danske Bilimportørers nye undersøgelse om kommunernes bilpark.

Klik på Danmarkskortet og se, hvor langt din kommune er kommet med at implementere de grønne biler i den offentlige bilpark.

Bemærk at de kommunale bilbestande er opgjort inkl. kommunernes datterselskaber. Har du spørgsmål til vores beregninger eller behov for supplerende data, så kontakt Bilstatistik.dk (se yderligere kildedetaljer nederst på siden).

Se din kommunes bilflådes sammensætning

Ni ud af ti kommuner kører i fossile biler

Vores undersøgelse viser, at de danske kommuners bilflåder består af 92,1% konventionelle biler og 7,9% grønne biler.
Elbiler er en del af fremtidens grønne transportform, men elbiler er endnu ikke nødvendigvis en reel løsning for alle, blandt andet pga. rækkevidden og mulighederne for opladning.

Skive kommunes bilflåde indtager en førsteplads i udledning af CO2, nemlig 183,7 gram CO2 /km. På andenpladsen kommer Ballerup kommune, hvor de kommunale biler udleder 180,5 gram CO2/km. Kommunerne Tårnby, Samsø og Læsø udledninger mindst CO2 pr kørte km.

Se hvordan drivmidlerne fordeler sig i de danske kommuner i skemaet nedenfor.

Drivmiddelfordeling og CO2-udledning for de kommunale bilparker

(Visning fungerer bedst på computer)

Brug for mere data?

De Danske Bilimportører samarbejder med virksomheden DBI IT A/S om levering af registreringsstatistikker. DBI IT driver en lang række løsninger til bilbranchen, herunder hjemmesiden bilstatistik.dk. For mere information om bilstatistik.dk og DBI IT’s andre tjenester henvises til www.dbi-it.dk.

www.bilstatistik.dk: Kommunernes bestandsopgørelser, drivmiddelfordelinger samt fun facts. Data er trukket pr. 30. juni 2021. Data er behæftet med mindre usikkerhed grundet mulighed for bagudrettede korrektioner i DMR.

www.uppladdning.nu: Offentligt tilgængelige ladepunkter. Data er opgjort pr. 23. august 2021. Kun ladepunkter som er tilgængelige uden forudgående aftale er medtaget i statistikken. Uppladdning.nu indhenter tallene direkte fra ladeoperatørerne, men der kan stadig forekomme mindre afvigelser.