Kommunernes bilflåder 2023

Som optakt til kommunalvalget i 2021 tog De Danske Bilimportører temperaturen på de kommunale bilflåder. Se rapporten fra 2021 her. Nu vender vi tilbage og gør midtvejsstatus på kommunernes grønne barometer og zoomer ind på, hvor langt de enkelte kommuner er kommet i den grønne omstilling de seneste to år.

Der hersker ikke længere nogen tvivl om, at vi alle har et medansvar, når det kommer til at træffe grønne valg. Kommunerne har i denne forbindelse et ekstraordinært lokalpolitisk ansvar i at fremme den grønne omstilling. Det værende sig i udbredelse af offentlig ladeinfrastruktur, prioritering af grøn indkøbspolitik, samt kommunale reguleringsmuligheder såsom parkeringsregler, miljøzoner og nulemissionszoner.

Derfor stiller og besvarer De Danske Bilimportører nu samme spørgsmål som for to år siden.
Hvor langt fremme er din kommune i forhold til den grønne omstilling? Hvor mange offentlige ladepunkter er der i din kommune? Hvor stor en andel af kommunernes biler udgøres af fossile biler og hvor meget CO2 udleder bilerne, der kører rundt og betjener borgerne? Derudover sammenligner rapporten tallene fra sidste undersøgelse og stiller skarpt på den grønne udvikling i kommunernes bilpark

Nedenfor kan du finde grafer for drivmiddelfordeling og CO2-udledning og se, hvor langt din kommune er kommet med at implementere de grønne biler i den offentlige bilpark.

Bemærk at de kommunale bilbestande er opgjort inkl. kommunernes datterselskaber. Har du spørgsmål til vores beregninger eller behov for supplerende data, så kontakt Bilstatistik.dk (se yderligere kildedetaljer nederst på siden).

8 ud af 10 kommunale biler er fossile

Vores undersøgelse viser, at de danske kommuners bilflåder sammenlagt består af 83, 2 procent konventionelle biler og 16,8 procent grønne biler, hvilket betyder at de grønne bilers procentandel er mere end fordoblet siden samme undersøgelse fra 30. juni 2021, hvor bilflåden bestod af 92,1 procent konventionelle biler og 7,9 procent grønne biler.

De grønne biler tæller i denne undersøgelse biler med drivmidlerne: el, plug-in hybrid og gas/brint. Både i år og i 2021 udgjorde plug-in hybrid- og gas/brintdrevne biler blot 1 procent af kommunernes samlede bilflåde. Derfor er det udelukkende elbilerne, der står for den positive udvikling i kommunernes andel af grønne biler. I tal havde kommunerne sammenlagt 1.663 elektriske biler og varebiler i 2021, og de nye tal viser, at andelen af elektriske biler er vokset med 137 procent til 3.943 svarende til 15,8 procent af den totale bilbestand i kommunerne.

I 6 af landets kommuner udgør den grønne andel af biler og varebiler over halvdelen af totalbestanden. Disse kommuner er: Samsø, Tårnby, Furesø, Lejre, Læsø og Gladsaxe. I den modsatte ende af den kommunale grønne rangering finder vi de kommuner, hvor den grønne andel af bilbestanden udgør mindre end 1 procent. Kommunerne er: Billund, Morsø, Faxe og Fanø.

Årsagerne til elbilernes fremgang er mange, b.la. betyder nye mærker og modeller større konkurrence på elbilmarkedet, hvilket er med til at sænke priserne. Derudover er der de seneste år sket store fremskridt inden for elbilområdet ift. teknologi og udbredelse, hvilket blandt andet betyder længere rækkevidde samt bedre muligheder for hurtig og tilgængelig opladning.

Når det kommer til prioritering af lavemissions- biler og varebiler i kommunernes bilflåde, så er der både godt og dårligt nyt.  Tallene i rapporten er baseret på køretøjer, der er under 2 år gamle fra indregistrering og medregner udelukkende gennemsnittet af køretøjer, hvor WLTP-værdien er tilgængelig.
Randers kommunes nyregistrerede biler indtager en førsteplads for den største udledning af CO2, nemlig 201 gram CO2/km, hvilket endda er højere end den foregående kommune Skive, der i 2021 havde førstepladsen med 183,7 gram CO₂/km. På andenpladsen kommer Langeland kommune, hvor de nyindkøbte kommunale biler i gennemsnit udleder 194 gram CO₂/km. Kommunerne Nordfyns, Samsø og Ærø udmærker sig derimod alle ved udelukkende at have indkøbt nul-emissionsbiler de seneste to år.

I skemaet nedenfor er de kommunale bilbestandes drivmiddelfordeling illustreret til venstre. Til højre findes den gennemsnitlige CO2-udledning for person- og varebiler under 2 år, der har oplyst en WLTP-værdi.

Drivmiddelfordeling og CO2-udledning for de kommunale bilparker

(Visning fungerer bedst på computer, hold musen over figurene for at se interaktive tal & gennemsnitlig CO2-udledning for de mindst udledende kommuner)

Hvordan ser den kommunale ladeinfrastruktur ud?

Inden kommunalvalget i 2021 var den samlede offentlige ladekapacitet på 4.311 ladepunkter. De sidste to år er dette tal steget til 14.873 ladepunkter, hvilket udgør en stigning på 245 procent. Samtidig er bestanden af elektriske person- og varebiler på landsplan steget fra 49.395 pr. 30. august 2021 til 175.227 pr. 30. september 2023, hvilket er en vækst på 255 procent. Det vil sige at udrulningen af ny ladeinfrastruktur går langsommere end udviklingen i nysalget af elektriske person- og varebiler, hvilket kan være problematisk på sigt.

F.eks. ligger kommunerne Samsø, Lejre, Læsø og Holbæk i front, når det kommer til den elektriske andel i den kommunale bilpark. Alle kommunerne har enten en elektrisk andel, der er tæt på eller mere end 50 procent, men når det kommer til ladeinfrastrukturen, ser det anderledes ud. Andelen af elektriske kommunale biler overgår væsentligt antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter for hele kommunen.

Antallet af offentlige ladepunkter pr. kommune 2023 vs. 2021

(Visning fungerer bedst på computer)

Lademuligheder for blister i etageejendomme

Boligforhold er et vigtigt kriterie, når man skal bedømme, hvilke kommuner der er godt med, når det kommer til udbuddet af offentlige ladepunkter og hvilke der halter efter. I Danmark er der mere end 730.000 danske familier med bil, der bor i etagebolig, rækkehus eller lignende (Danmarks Statistik). Det vil sige, at kommuner med en høj andel af disse beboelsesområder bør prioritere en strategisk opstilling af offentlige ladepunkter tæt på borgerne.

Boligforhold har stor indflydelse på lademuligheder

Når det kommer til ladeinfrastruktur, handler det derfor ikke nødvendigvis om at have flest offentlige ladestandere pr. familie med bil. De fleste borgere i Læsø kommune har mulighed for selv at opsætte en ladestander i deres indkørsel, hvilket betyder at blot 4,5 familier i etageejendom med egen bil, skal deles om hver ladestander på Læsø.  Nødvendigheden for flere offentlige ladepunkter i kommuner med store etageboligområder er derfor langt større. I kommunerne Fredericia og Brøndby skal hhv. 61 familier og 81 familier bosat i etageejendom deles om hver ladestander. Hvis alle disse familier indenfor de næste år skal udskifte deres konventionelle biler til elbiler, så er der derfor brug for en massiv vækst i antallet af tilgængelige offentlige kantstensladere.

Brug for mere data?

De Danske Bilimportører samarbejder med virksomheden DBI IT A/S om levering af registreringsstatistikker. DBI IT driver en lang række løsninger til bilbranchen, herunder hjemmesiden Bilstatistik.dk. For mere information om Bilstatistik.dk og DBI IT’s andre tjenester henvises til www.dbi-it.dk.