Følg eksemplet fra andre europæiske storbyer

Udledningen af partikelforurening har betydning for vores helbred, og bilens CO2-udledning har betydning for klimaet. Ifølge forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - var der i 2017 omkring 460 tilfælde af for tidlige dødsfald i Københavns Kommune på baggrund af udendørs luftforurening fra blandt andet brændefyring og vejtransport. Det svarer til 12 pct. af alle dødsfald i Københavns Kommune i 2017.

Danmark har haft miljøzoner for erhvervskøretøjer siden 2011 i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense. Formålet med miljøzonerne er at reducere vejtransportens luftforurening i form af blandt andet NOx og skadelige partikler – særligt i de områder, hvor der bor og færdes mange mennesker.

Derfor mener vi hos De Danske Bilimportører, at vi også bør indføres miljøzoner  for personbiler i Danmark, så vi kan bekæmpe luftforureningen og kickstarte den grønne omstilling for persontransport. Ældre biler forurener typisk mere end nye biler, der skal leve op til højere miljø- og klimakrav. Derfor er der en oplagt klimagevinst i at udskifte ældre biler, og den udvikling bidrager miljøzonerne til.

Danmark er faktisk et af de eneste lande i Europa, hvor vores miljøzoner ikke omfatter personbiler. Flere europæiske storbyer såsom London, Berlin, Amsterdam, Bruxelles, Madrid og Paris har allerede miljøzoner, som dækker alle køretøjer. Vi mener, at man i Danmark bør udvide miljøzonerne, så de også gælder for personbiler – ligesom i mange andre storbyer.

Indfør miljøzoner i Danmark efter den svenske model

Udvidede miljøzoner for personbiler kunne for eksempel blive implementeret efter den svenske model. Den svenske regering har givet landets kommuner mulighed for at indføre miljøzoner på tre forskellige måder. Formålet er at give kommunerne et effektivt værktøj til at håndtere og bekæmpe luftforurening i byerne. Kommunerne kan således selv bestemme om – og hvor – miljøzonerne skal indføres. Herunder er de tre forskellige miljøzoner, som de svenske kommuner har kunnet indføre fra 1. januar 2020, beskrevet:

  1. Den første type miljøzone regulerer tunge køretøjer:
    • Denne miljøzone findes allerede i Danmark og anvendes i de største kommuner til at regulere trafikken af varebiler, lastbiler og busser i byerne.
  2. I den anden type miljøzone stilles krav til personbiler:
    • Dieselbiler, der opfylder emissionskravene for euronorm 5 og 6, har tilladelse til at køre i denne miljøzone frem til juni 2022. Fra den 1. juli 2022 bliver kravene strammet, så det kun er euronorm 6 dieselbiler, der har lov til at køre i zonen. Det samme gælder hybridbiler med dieselmotorer.
    • Benzinbiler har adgang, hvis de har euronorm 5 eller højere. Dette gælder også hybrid-, gas- og E85-biler (flex-fuel).
    • Der er ingen restriktioner for el- og brintbiler.
  3. I den tredje type af miljøzone stilles de højeste krav:
    • I denne zone er det kun el-, brint- og gaspersonbiler med euronorm 6, der må køre.
    • For tunge køretøjer stilles der også høje krav. Kun elektriske køretøjer, brændselscellekøretøjer, plug-in-hybrider med euronorm 6 og gaskøretøjer med euronorm 6 må køre i zonen.

Implementering af miljøzoner i Danmark

De Danske Bilimportører anbefaler, at Danmark anvender den svenske model og udvider de eksisterende miljøzoner i de største byer, så de også omfatter personbiler. Helt konkret kan en indførelse af miljøzoner for personbiler implementeres i to trin:

  • Første trin: I 2023 skal det være slut med biler, som ikke opfylder de EU-krav til udstødning, der trådte i kraft i 2006 (Euronorm 5). Dem vil der være ca. 600.000 af til den tid.
  • Andet trin: Fra 2025 skal forbuddet mod at køre ind i de store byer gælde alle personbiler, som ikke lever op til krav fra 2015 (Euro 6), og dem vil der være ca. én million af. I 2025 vil bilparken være vokset til ca. tre millioner, og med forslaget bliver hver tredje bil derfor forment adgang til de store byers centrale områder.

Vi mener, at man i Danmark bør efterligne den svenske model, så vi sikrer, at det er kommunernes ansvar at indføre forskellige miljøzoner.

En bils euronorm fortæller, hvilket EU-direktiv om luftforurening bilen lever op til. Alle nye biler, der sælges i EU, må ikke forurene mere end den tilladte euronorm. Gennem årene er kravene steget, hvilket betyder, at nyere biler udleder færre skadelige stoffer.

Siden 1993 har euronormerne reguleret vægten af partikler i udstødningen. Med vedtagelsen af euronorm 5 i 2010 blev der også sat grænseværdier for antallet af partikler i udstødningen. Euronorm 5 har medført, at udslippet af bl.a. partikler og NOx fra det enkelte køretøj er nedbragt til under 95 % af niveauet fra før euronormerne blev indført i 1992.

Euronorm 6 krav trådte i kraft i 2015.