Skærp miljøzoner for biler i de største byer

Danmark har haft miljøzoner for tunge erhvervskøretøjer (lastbiler) siden 2011 i København, Aarhus, Aalborg, Odense og på Frederiksberg, og i 2020 blev varebiler inkluderet. Formålet med miljøzonerne er at reducere vejtransportens luftforurening i form af blandt andet NOx og skadelige partikler – særligt i de områder, hvor der bor og færdes mange mennesker.

Som det fremgår af hjemmesiden miljoezoner.dk, er dieseldrevne personbiler nu også omfattet af miljøzonereglerne. Miljøzone-kommunerne har således besluttet at skærpe kravene efter en lovændring i Folketinget den 22. marts 2022, der gjorde det muligt for kommunerne også at omfatte dieseldrevne personbiler i miljøzonerne.

Det betyder, at det fra 1. oktober 2023 er det ikke længere lovligt for dieselpersonbiler uden partikelfilter at køre i miljøzonerne i København, Aarhus, Aalborg, Odense og på Frederiksberg.

Hos De Danske Bilimportører støtter vi fuldt beslutningen om, at miljøzonerne nu også inkluderer personbiler. Det bidrager til at bekæmpe luftforureningen og kickstarte den grønne omstilling for persontransport. Ældre biler forurener typisk mere end nye biler, der skal leve op til højere miljø- og klimakrav. Derfor er der en oplagt forurenings- og klimagevinst i at udskifte ældre biler, og den udvikling bidrager miljøzonerne til.

Danmark har indtil 2022 været et af de eneste lande i Europa, hvor miljøzonerne ikke omfattede personbiler. Flere europæiske storbyer såsom London, Berlin, Amsterdam, Bruxelles, Madrid og Paris har allerede miljøzoner, som dækker alle køretøjer.

Det er der heldigvis lavet om på medændringen af miljøbeskyttelsesloven (MBL), der har gjort det muligt for de enkelte miljøzonekommuner at inkludere dieseldrevne personbiler i miljøzonerne – ligesom i mange andre storbyer i Europa.

Reglerne for adgang til miljøzoner bør være ens for alle biler

Vi havde dog gerne set, at miljøzonereglerne havde været baseret mere direkte på de såkaldte ”Euronormer” for bilers emissioner og ikke primært på et krav om partikelfilter på dieselbiler.

Lovgivningen er udformet således, at dieseldrevne personbiler uden partikelfilter kan udelukkes fra miljøzonerne. Omvendt giver et partikelfilter adgang til miljøzonerne, uanset hvornår personbilen er registreret første gang eller hvilken Euronorm, den er godkendt til.

For lastbiler og busser gælder følgende:

• Fra og med den 1. januar 2022 skal der være monteret et partikelfilter, medmindre bilen er registreret første gang den 1. januar 2015 eller senere.

For varebiler gælder en trinvis skærpelse af adgangen til miljøzonerne:

• Fra og med 1. juli 2022 skal der værre monteret et partikelfilter, medmindre varebilen er registreret første gang den 1. januar 2012 eller senere. (Euro 5a).
• Fra og med den 1. juli 2023 skal der være monteret et godkendt partikelfilter, medmindre varebilen er registreret første gang den 1. september 2016. (Euro 6b).

Varebilens partikelfilter skal være registreret i Køretøjsregisteret (DMR). Kravet om partikelfilter anses for opfyldt for varebiler, som minimum er Euronorm 5.

For dieseldrevne personbiler gælder følgende:

• Dieselpersonbiler må lovligt køre i miljøzonerne frem til 1. oktober 2023, herefter skal køretøjet have et partikelfilter monteret for at have adgang.

Eftersom montering af partikelfilter er tilstrækkeligt i alle tilfælde, er der reelt ikke nogen løbende skærpelser af miljøzonekravene for de biler, der har eftermonteret partikelfilter eller er registreret første gang den 1. januar 2012 eller senere eller første gang den 1. januar 2015 for lastbiler og busser. Det skyldes, at Euro 5a blev gældende for alle nye varebiler fra denne dato, hvilket i praksis krævede et partikelfilter. Sidste trin for varebilerne er dermed reelt uden betydning, fordi alle varebiler registreret efter den 1. januar 2012 har et partikelfilter og dermed fortsat adgang til miljøzonerne.

Det er kun, hvis Euronormerne anvendes som adgangskrav til miljøzonerne, at der reelt vil være tale om en løbende skærpelse af adgangen til miljøzonerne. Det vil formentlig være vanskeligt i praksis at sikre den samme virkningsgrad og løbende skærpelse for eftermonterede partikelfiltre.

De emissionskrav, der er fastlagt ved Euronormerne, er en integreret del af typegodkendelsen (homologeringen) af nye biler. Opfyldelsen af disse krav er således underlagt omfattende test og prøvninger samt krav til produktionens overensstemmelse hermed (Conformity of Production).

Kravene til eftermonterede partikelfiltre skal derimod opfylde bestemmelser fastlagt i bekendtgørelse nr. 1474 af 21. december 2009 om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter, hvor der henvises til krav fastlagt i den tyske ”Straßenverkehrs-Zulassungs-Ordnung” (StVZO) – eller alternativt reglerne i bekendtgørelse om visse eftermonterede partikelfiltre. Dermed sikres ikke samme løbende skærpelse som ved anvendelse af euronormen.

Vi mener derfor, at adgangskravet til miljøzonerne for alle køretøjer (lastbiler, busser, varebiler og personbiler) alene bør være baseret på Euronormerne. Kun derved sikres en løbende reduktion af de mest relevante udledninger i form af partikler og NOx.

Anvendelsen af datoen for første registrering er angiveligt valgt som ”proxy” for euronormen af hensyn til den digitale håndhævelse, fordi selve euronormen ikke umiddelbart kan kontrolleres via nummerpladescanning. Vi mener dog ikke, at Euronormerne bør tilsidesættes, blot fordi digital håndhævelse pt. kun kan ske ved, at datoen for første registrering anvendes som adgangskriterium.

Konklusion: Implementering af miljøzoner i Danmark

De Danske Bilimportører anbefaler, at adgangskriteriet til kørsel i miljøzonerne skal være bilernes Euronorm, og at dette skal gælde for alle biler – både lastbiler, busser, varebiler og personbiler.

Bilernes første registreringsdato er indført som adgangskriterium af hensyn til den digitale kontrol via nummerpladescanning. Det er dog ikke optimalt, idet registreringsdatoen ikke i alle tilfælde betyder, at bilerne opfylder samme Euronorm. Vi anbefaler derfor, at myndighederne arbejder for at sikre, at Euronormen kan kontrolleres ved scanning på samme måde som registreringsdatoen.

For så vidt angår eftermonterede partikelfiltre finder vi ikke kravene til disse for tilstrækkelige. Der er ikke sikret samme løbende skærpelse af kravene til bilernes emissioner ved eftermontering af partikelfiltre som der gælder for opfyldelsen af Euronormerne.

Endelig mener vi, at både dieseldrevne og benzindrevne biler med fordel kan inkluderes i miljøzonerne. Med de seneste Euronormer er forureningen fra dieseldrevne biler bragt så langt ned, at der ikke længere er væsentlige grunde til at gøre forskel på diesel- og benzinbiler.

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 om miljøzoner kunne f.eks. udformes alene med henvisning til Euronormerne – f.eks. således:

• Fra og med den 1. januar 2022 skal lastbiler og busser skal opfylde Euro VI eller bedre.
• Fra og med den 1. juli 2022 skal varebiler opfylde Euro 5a eller bedre.
• Fra og med den 1. juli 2023 skal varebiler opfylde Euro 6b eller bedre.
• Fra og med den 1. juli 2022 skal personbiler opfylde Euro 5a eller bedre.
• Fra og med den 1. juli 2023 skal personbiler opfylde Euro 6b eller bedre.

(Bemærk: Vi foreslår samme ikrafttrædelsesdatoer for både varebiler og personbiler selvom den nævnte normer er trådt i kraft for personbiler 1 år tidligere end for varebilerne. Dermed gives personbiler reelt en lidt længere levetid i miljøzonerne end varebilerne).