Miljøzonerne bør gælde alle biler og baseres på euronormen

Udledningen af partikelforurening har betydning for vores helbred, og bilens CO2-udledning har betydning for klimaet. Ifølge forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - var der omkring 440 tilfælde af for tidlige dødsfald i Københavns Kommune i 2019 på baggrund af udendørs luftforurening fra blandt andet brændefyring og vejtransport. Det svarer til 12 pct. af alle dødsfald i Københavns Kommune i 2019.

Danmark har haft miljøzoner for tunge erhvervskøretøjer (lastbiler) siden 2011 i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense, og i 2020 blev varebiler inkluderet. Formålet med miljøzonerne er at reducere vejtransportens luftforurening i form af blandt andet NOx og skadelige partikler – særligt i de områder, hvor der bor og færdes mange mennesker.

Derfor mener vi hos De Danske Bilimportører, at miljøzonerne også bør inkludere personbiler i Danmark, så vi kan bekæmpe luftforureningen og kickstarte den grønne omstilling for persontransport. Ældre biler forurener typisk mere end nye biler, der skal leve op til højere miljø- og klimakrav. Derfor er der en oplagt forurenings- og klimagevinst i at udskifte ældre biler, og den udvikling bidrager miljøzonerne til.

Danmark har indtil 2022 været et af de eneste lande i Europa, hvor miljøzonerne ikke omfatter personbiler. Flere europæiske storbyer såsom London, Berlin, Amsterdam, Bruxelles, Madrid og Paris har allerede miljøzoner, som dækker alle køretøjer.

Det er der heldigvis lavet om på i 2022, idet et lovforslag (L 114) om ændring af miljøbeskyttelsesloven (MBL) gør det muligt for de enkelte miljøzonekommuner at inkludere dieseldrevne personbiler i miljøzonerne – ligesom i mange andre storbyer i Europa. L 114 forventes vedtaget efter 3. behandling den 22. marts 2022.

Reglerne for adgang til miljøzoner bør være ens for alle biler

L 114 er udformet således, at dieseldrevne personbiler uden partikelfilter kan udelukkes fra miljøzonerne. Omvendt giver et partikelfilter adgang til miljøzonerne, uanset hvornår personbilen er registreret første gang eller hvilken miljønorm (Euronorm), den er godkendt til. Dermed er reglerne ikke helt de samme som for de øvrige biler.

For lastbiler og busser gælder følgende (MBL § 15 a, stk. 1):

  • Fra og med den 1. januar 2022 skal der være monteret et partikelfilter, medmindre bilen er registreret første gang den 1. januar 2015 eller senere.

For varebiler gælder en trinvis skærpelse af adgangen til miljøzonerne (MBL § 15 a, stk. 2):

  1. Fra 1. juli 2020 og indtil 1. juli 2022 skal der være monteret et partikelfilter, medmindre bilen er registreret første gang den 1. januar 2007 eller senere.
  2. Fra og med 1. juli 2022 skal der værre monteret et partikelfilter, medmindre bilen er registreret første gang den 1. januar 2012 eller senere. (Euro 5a).
  3. Fra og med den 1. juli 2025 skal der være monteret et godkendt partikelfilter, medmindre bilen er registreret første gang den 1. september 2016. (Euro 6b).

Eftersom montering af partikelfilter er tilstrækkeligt på alle trin, er der reelt ikke nogen løbende skærpelser af miljøzonekravene for de varebiler, der har eftermonteret partikelfilter eller er registreret første gang den 1. januar 2012 eller senere. Det skyldes, at Euro 5a blev gældende for alle nye varebiler fra denne dato, hvilket i praksis krævede et partikelfilter. Trin 3 er dermed reelt uden betydning, fordi alle varebiler registreret efter den 1. januar 2012 har et partikelfilter og dermed fortsat adgang til miljøzonerne.

Det er kun, hvis euronormerne anvendes som adgangskrav til miljøzonerne, at der reelt vil være tale om en løbende skærpelse af adgangen til miljøzonerne. Det vil formentlig være vanskeligt i praksis at sikre den samme virkningsgrad og løbende skærpelse for eftermonterede partikelfiltre.

De emissionskrav, der er fastlagt ved euronormerne, er en integreret del af typegodkendelsen (homologeringen) af nye biler. Opfyldelsen af disse krav er således underlagt omfattende test og prøvninger samt krav til produktionens overensstemmelse hermed (Conformity of Production).

Kravene til eftermonterede partikelfiltre skal derimod opfylde bestemmelser fastlagt i bekendtgørelse nr. 1474 af 21. december 2009 om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter, hvor der henvises til krav fastlagt i den tyske ”Straßenverkehrs-Zulassungs-Ordnung” (StVZO) – eller alternativt reglerne i bekendtgørelse om visse eftermonterede partikelfiltre. Dermed sikres ikke samme løbende skærpelse som ved anvendelse af euronormen.

Vi mener derfor, at adgangskravet til miljøzonerne for alle køretøjer (lastbiler, busser, varebiler og personbiler) alene bør være baseret på euronormerne. Kun derved sikres en løbende reduktion af de mest relevante udledninger i form af partikler og NOx.

Anvendelsen af datoen for første registrering er angiveligt valgt som ”proxy” for euronormen af hensyn til den digitale håndhævelse, fordi selve euronormen ikke umiddelbart kan kontrolleres via nummerpladescanning. Vi mener dog ikke, at euronormerne bør tilsidesættes, blot fordi digital håndhævelse pt. kun kan ske ved, at datoen for første registrering anvendes som adgangskriterium.

Konklusion: Implementering af miljøzoner i Danmark

De Danske Bilimportører anbefaler, at adgangskriteriet til kørsel i miljøzonerne skal være bilernes euronorm, og at dette skal gælde for alle biler – både lastbiler, busser, varebiler og personbiler.

Bilernes første registreringsdato er indført som adgangskriterium af hensyn til den digitale kontrol via nummerpladescanning. Det er dog ikke optimalt, idet registreringsdatoen ikke i alle tilfælde betyder, at bilerne opfylder samme euronorm. Vi anbefaler derfor, at myndighederne arbejder for at sikre, at euronormen kan kontrolleres ved scanning på samme måde som registreringsdatoen.

For så vidt angår eftermonterede partikelfiltre finder vi ikke kravene til disse for tilstrækkelige. Der er ikke sikret samme løbende skærpelse af kravene til bilernes emissioner ved eftermontering af partikelfiltre som der gælder for opfyldelsen af euronormerne.

Endelig mener vi, at både dieseldrevne og benzindrevne biler med fordel kan inkluderes i miljøzonerne. Med de seneste euronormer er forureningen fra dieseldrevne biler bragt så langt ned, at der ikke længere er væsentlige grunde til at gøre forskel på diesel- og benzinbiler.

De aktuelle trin i MBL § 15 a kan f.eks. udformes alene med henvisning til den euronorm, der træder i kraft på de nævnte datoer:

MBL § 15 a, stk. 1:

  • Fra og med den 1. januar 2022 skal lastbiler og busser skal opfylde Euro VI eller bedre.

MBL § 15 a, stk. 2:

  • Fra 1. juli 2020 skal varebiler opfylde Euro 4 eller bedre.
  • Fra og med den 1. juli 2022 skal varebiler opfylde Euro 5a eller bedre.
  • Fra og med den 1. juli 2025 skal varebiler opfylde Euro 6b eller bedre.

MBL § 15 a, stk. 3 (nyt stk.):

  • Fra 1. juli 2020 skal personbiler opfylde Euro 4 eller bedre.
  • Fra og med den 1. juli 2022 skal personbiler opfylde Euro 5a eller bedre.
  • Fra og med den 1. juli 2025 skal personbiler opfylde Euro 6b eller bedre.

(Bemærk: Vi foreslår samme ikrafttrædelsesdatoer for både varebiler og personbiler selvom den nævnte normer er trådt i kraft for personbiler 1 år tidligere end for varebilerne. Dermed gives personbiler reelt en lidt længere levetid i miljøzonerne end varebilerne).

En bils euronorm fortæller, hvilket EU-direktiv om luftforurening bilen lever op til. Der er tale om en laboratorietest, hvilket skal sikre at alle biler testes under de samme kontrollerede forhold. Alle nye biler, der sælges i EU, må ikke forurene mere end den tilladte euronorm. Gennem årene er kravene steget, hvilket betyder, at nyere biler udleder færre skadelige stoffer.

Siden 1993 har euronormerne reguleret vægten af partikler i udstødningen. Med vedtagelsen af euronorm 5 i 2010 blev der også sat grænseværdier for antallet af partikler i udstødningen. Euronorm 5 har medført, at udslippet af bl.a. partikler og NOx fra det enkelte køretøj er nedbragt til under 95 % af niveauet fra før euronormerne blev indført i 1992.

Euronorm 6 krav trådte i kraft i 2015. De fastlagte emissioner er uændrede, men testbetingelserne, hvorunder de skal opfyldes, er skærpet i flere omgange. Der er bl.a. introduceret en supplerende kontroltest uden for laboratoriet – en såkaldt ”Real Driving Emissions” (RDE) test, hvor bilerne indenfor en snæver usikkerhedsmargin (af hensyn til måleudstyret) skal kunne opnå det samme som i laboratoriet.

Den seneste norm er Euro 6d, der trådte i kraft for alle nye personbiler den 1. januar 2021 og for varebiler den 1. januar 2022.