De Danske Bilimportører roser Regeringens nye bandepakke, der lægger op til en at indføre en licensordning for leasingselskaber.
Regeringen har netop præsenteret en ny bandepakke, som foreslår en licensordning for leasingselskaber. De Danske Bilimportører har længe anbefalet en licensordning og er glade for, at en sådan ordning er foreslås i bandepakken.
“Der har længe været udfordringer med omfattende snyd i leasingbranchen, og det er på tide, at der bliver ryddet op. Forslaget om en licensordning vil betyde, at de brodne kar sorteres fra, og det skal regeringen have ros for, selvom vi ikke er helt i mål endnu” siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.
Den konkrete licensordning er ikke udformet endnu, men De Danske Bilimportører har flere idéer til, hvordan ordningen kan se ud.
“Ligesom det er sædvanlig praksis, er det vigtigt at en del af licensordningen at indføre skærpede kapitalkrav, skærpede tilsynskrav og en fit and proper vurdering for bestyrelse og direktion,” siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.
De Danske Bilimportører