De skandinaviske lande er generelt foran i salget af elbiler, men hvordan ligger landene i forhold til hinanden? Her er et overblik over bilsalget i 2023 i Danmark, Norge og Sverige. Og selvom Danmark havde den største stigning i bilsalget blandt de tre lande, er vi bagud, når det gælder elbilerne.

Mens bilsalget i Danmark og Sverige voksede i 2023, kom der 27 procent færre personbiler ud på de norske veje sammenlignet med 2022. Det faldende bilsalg var et resultat af både pris-, rente- og skattestigninger. Danmark blev den store vinder med en stigning i bilsalget på 17 procent, mens nyregistreringerne i Sverige steg marginalt med 0,8 procent.

Omvendt var rækkefølgen, når det kommer til andelen af elbiler i nysalget. Her er Norge førende og kunne præsentere en elbilandel på over 82 procent blandt alle nyregistreringer i 2023. Sverige opnåede en elbilandel på 39 procent og var dermed lidt foran Danmark, hvor elbiler udgjorde godt 36 procent af salget. Allerede i 2019 var Norges elbilandel større end Danmark og Sveriges var i 2023, og Norge er derfor klart i front i udrulningen af elbiler.

I Sverige faldt salget af elbiler til privatpersoner efter tilskud til elbiler blev fjernet i 2022. Det betød, at elbilsalget i Sverige primært var drevet af erhvervskøb modsat i Danmark og Norge, hvor private forbrugere drev mere af elbilmarkedet.

Vi har store ambitioner for vores elbilsalg i Danmark, men vi er et stykke bagud ift. vores nordiske venner. Vi kan se, at incitamenter har stor betydning for udviklingen i elbilsalget – både i form af den vilde udrulning i Norge, men også i form af konsekvenserne for Sveriges elbilsalg i 2023. Det skal vi tage med, når vi sætter de politiske rammer for elbiler i Danmark,” siger Mads Rørvig, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

 

 

 

Yderligere oplysninger

Mads Rørvig

Adm. direktør

+45 30 16 10 04 mr@bilimp.dk

Andrée Peters

Markedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se

+46 730290096 ap@bilstatistik.se

Øyvind Solberg Thorsen

Direktør, OFV

+ 47 959 26 018 ost@ofv.no

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.

Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:

Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:

Danske data: Bilstatistik.dk

Svenske data: Bilstatistik.se

Norske data: OFV.no

Metode

På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se

Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.

Pressefoto

Klik her