Mere end 22.000 brugte biler kommer hvert år ind i landet. Det er ofte store klimasyndere danskerne kan købe til billige penge.

 

Bemærkninger: til udsendte pressemeddelelse pr. 16. september 2020.
Data er baseret på 22.938 brugte importerede biler, hvoraf de ca. 15.800 af de brugte biler, kan  kategoriseres som Premium biler, svarende til 69% procent.
Definition af ”importeret som brugt”: En bil (stelnummer) som er registreret første gang i  Danmark, men som tidligere har været registreret i et andet land.
”Premium” bilerne er defineret ved biler fra segmenterne; stor, premium, luksus både de  konventionelle, samt fra SUV-segmentet. Endvidere større MPV’er, samt ”sports” biler.
I tillæg dertil er der en del af bilerne fra C-segmentet, der kan antages at være ”premium”, så      som; BMW 2, Audi A3, VW Scirocco, Volvo V50 m.fl.

 

 

Mere end 22.000 brugte biler kommer hvert år ind i landet. Det er ofte store klimasyndere danskerne kan købe til billige penge.

Det er muligheden for at få fat i en større bil med masser af ekstraudstyr, der får danskerne til at kigge mod især Tyskland.

 

Bilerne er ofte mellem tre og fire år gamle, og det betyder, at de er væsentlig billigere at indregistrere og væsentligt mere forurenende, end hvis de kom til Danmark fra nye.
”Den værdibaseret indretning af vores registreringsafgift gør, at det er meget fordelagtigt at importere en brugt bil fra udlandet, men det er et problem for både miljøet og statskassen. Politikerne har med de kommende forhandlinger, om nye afgifter, muligheden for at lave løbende afgifter frem for en høj registreringsafgift. Derved kan vi sikre, at denne import ikke sker.” Siger adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig.

Få danske luksusbiler

Det er i høj grad større biler i stor-, luksus- og premiumklassen, der bliver hentet til landet.
65 procent af de importerede biler fra udlandet hører til en af de tre klasser, mens de store biler til sammenligning kun udgør 13,2 procent af de nye biler, der sidste år blev indregistreret i Danmark.
”Hvis politikerne i løbet af efteråret forhandler en aftale hjem om nye registreringsafgifter, der går med en tekniskbaseret afgift, hvor bilisterne skal betale for bl.a. bilens CO2-udledning og energieffektivitet, så vil det være langt mere fordelagtigt for både forbrugere, virksomheder og staten, at købe den fra ny her i Danmark.” Udtaler adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig

Leasingselskaber reklamerer for finten

Finten er heller ikke gået leasingselskaberne forbi, hvor nogle er begyndt at reklamere for besparelserne ved at købe brugte biler primært fra Tyskland i stedet for nye biler i Danmark.

Hvis regeringen skal nå sit klimamål om 70 procent reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030, så skal der politisk handling til nu, mener De Danske Bilimportører.

 

Kilde

Pressemeddelelsen er udarbejdet af De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk

Kildeangivelse

Alle gengivelser af data og oplysninger bedes kildeangives med: De Danske Bilimportører.

Yderligere oplysninger

Interview og citater: Adm. Direktør Mads Rørvig, tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk
Data og statistik: PA- & kommunikationskonsulent Sara Gabrielsen, tlf. +45 71 11 94 91 eller slg@bilimp.dk

Pressefoto

https://bit.ly/2woIbEM

FAKTA

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.