Bilsalget i årets første måned har været hårdt præget af corona-nedlukningen. Med blot 10.257 nye personbiler i januar måned håber branchen snart, at der lempes på corona-restriktionerne, så potentielle bilkøbere igen kan komme på besøg hos bilforhandlerne. Bilsalget i januar var hele 45,1 procent lavere end i samme måned i fjor.

Bilsalget i årets første måned har været hårdt præget af corona-nedlukningen. Med blot 10.257 nye personbiler i januar måned håber branchen snart, at der lempes på corona-restriktionerne, så potentielle bilkøbere igen kan komme på besøg hos bilforhandlerne. Bilsalget i januar var hele 45,1 procent lavere end i samme måned i fjor.

Oven på vedtagelsen af det nye afgiftssystem var der lagt i kakkelovnen til, at januar skulle blive en rigtigt god måned for os. Det satte coronaen imidlertid en stopper for. Vi forstår naturligvis Corona-situationens alvor, men appellerer samtidig til, at myndighederne vil gribe restriktionerne af detailhandlen mere nuanceret og differentieret an,” siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører og fortsætter:

De fleste bilforhandlere kan garantere mindst 100 kvadratmeter pr. kunde, og vi har rigtigt gode forsætninger for at fremvise vores biler på en forsvarlig og coronavenlig måde. Vi foreslår, at kunderne booker tid til fremvisning, så vi undgår trængsel hos forhandlerne – og kødannelse udenfor.

De grønne biler bevarer momentum

Trods de svære betingelser gjorde de opladelige biler det særdeles godt i årets første måned. Hele 19,8 procent var grønne biler, hvilket svarer til 2.030 stk.

Det er en markant fremgang i forhold til januar i fjor, hvor plug-in hybriderne og elbilerne tilsammen udgjorde 7,0 procent af månedens personbilsalg.

Det er godt at se, at de grønne biler klarer sig godt trods corona-nedlukningen. Vi er dog ikke i tvivl om, at månedens grønne total havde været væsentligt højere, hvis ikke det havde været for corona. Ydermere har der også været udfordringer med implementeringen af det nye afgiftssystem, som også kan have påvirket det grønne bilsalg negativt. At det opladelige bilsalg alligevel har klaret sig så godt, som det har, vidner om, at den grønne omstilling fortsætter for fuld styrke,” siger Mads Rørvig.

Yderligere oplysninger

Interview og citater: 
Adm. Direktør Mads Rørvig, tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk.
Data, statistik og bilag: 

PA- & kommunikationskonsulent Sara Gabrielsen, tlf. +45 71 11 94 91 eller slg@bilimp.dk.

Pressefoto

https://www.bilimp.dk/CMS/Upload/1/Documents/Presse/Mads_1.jpg

Fakta

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.

Detaljeret information

Se venligst nedenstående.

—–

 

Bilsalget udfordret af corona-nedlukning

Det nye år er startet meget roligt. Med blot 10.257 nyregistreringer i januar var salget i den forgangne måned hele 45,1 procent lavere end i januar 2020 – som var yderligere 12,4 lavere end salget i januar 2019.

Salget i januar blev det laveste siden marts 2009.


Interaktiv grafik

De tre mest populære mærker i januar 2021 var hhv. Volkswagen, Peugeot og Mercedes-Benz.

Elbilerne og plug-in hybriderne holder niveau

Med 577 nye elbiler i januar blev der indregistreret 9,1 procent flere elbiler end tilfældet var i samme måned af 2020, hvor Danmark blev 529 nye elbiler rigere. Corona-nedlukningen af bilforhandlerne og implementeringen af det nye afgiftssystem har dog bremset elbilsalget ift. de sidste måneder af 2020.

Plug-in hybriderne er den positive historie fra den forgangene måned. Med 1.453 nye plug-in’er fortsatte den opadgående tendens for plug-in hybridteknologien – især når man tager det meget lave, samlede personbilsalg i den forgangne måned med i betragtningen. Plug-in hybridsalget var hele 88,0 procent højere end i januar 2020, hvor der blev indregistreret 773 nye plug-in’er.

Salget af de opladelige biler udgjorde 19,8 procent af det samlede personbilsalg i januar. Til sammenligningen var andelen 7,0 procent i januar i fjor, imens andelen var 16,4 procent set over hele 2020.

El- og plug-in hybridbilerne udgjorde hhv. 5,6 og 14,2 procent af nyregistreringerne i den forgangne måned.


Interaktiv grafik

Der blev indregistreret 368 nye, alm. (ikke-opladelige) hybridbiler i årets første måned. Det er et markant fald på 55,7 procent ift. januar 2020, hvor 830 alm. hybrider fik asfalt under dækkene for første gang.

Salgsudviklingen i segmenterne

Trods nedgangen i det samlede personbilsalg oplevede vi ikke de store forskydninger i markedsandele på tværs af bilsegmenterne på nær SUV-segmentet, som gik 8,0 procentpoint frem. Værst gik det omvendt lille-segmentet, som måtte afgive en markedsandel på 2,5 procentpoint.

Lille- og mellemklasse-SUV’erne udgjorde i omegnen af 85 procent af de nye SUV’er i den forgangne måned. De to klasser er ofte alm. familiebiler, blot lidt højere.

Mellemklasse-SUV’erne havde kraftig medvind i den forgangne måned, og klassen var den eneste i SUV-segmentet, der opnåede et højere salg i januar 2021 end i januar 2020 i absolutte tal. Det resulterede i en kraftig fremgang i Mellem-SUV’ernes markedsandel på hele 20,1 procentpoint. En fremgang, der hovedsageligt skete på bekostning af det lille SUV-segment.

Udvikling i køb- og leasingandel

I januar 2021 udgjorde privatleasinger 11,6 procent af nyregistreringerne, erhvervsleasinger 36,4 procent, mens køb udgjorde 52,2 procent.

Efterspørgslen fra private og erhverv

Yderligere detaljer om bilsalget

Pressemeddelelse om salg af varebiler, busser og lastbiler udsendes mandag d. 8. februar 2021.

Top 10- og 20-lister

Vedhæftet findes:
  • Top-10 for de enkelte personbilsegmenter og top-20 over de mest solgte bilmodeller (januar 2021)
  • Oversigt over det samlede salg af personbiler fordelt på drivmidler (januar 2021)

Kilde

De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk.

Kildeangivelse

Alle gengivelser af data og oplysninger bedes kildeangives: De Danske Bilimportører.

Yderligere oplysninger

  • Interview og citater: 
    Adm. Direktør Mads Rørvig, tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk
  • Data, statistik og bilag:
    PA- & kommunikationskonsulent Sara Gabrielsen, tlf. +45 71 11 94 91 eller slg@bilimp.dk

Følg os på: