Danmark har heldigvis gennem en længere periode haft lave smittetal som følge af en massiv nedlukning af samfundet. Nu er tiden inde til en delvis genåbning, så brancher der kan garantere gode foranstaltninger mod smitte kan genåbnes.

“Bilbranchen i Danmark er et godt eksempel på en branche, som kan åbne med det samme uden at gå på kompromis med sikkerheden. Vi kan garantere minimum 100 m2 pr. kunde foruden de sædvanlige foranstaltninger som afspritning, mundbind og tidsbestilling.” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Bilsalget over hele verden har været stærkt påvirket af covid-19 gennem 2020, og Danmark er ingen undtagelse. Særligt ikke efter den nuværende nedlukning af samfundet.
“I forvejen har nedlukningen haft betydelige konsekvenser for bilsalget. Januar måned bød på en nedgang på 45% i indregistreringen af personbiler i forhold til sidste år oven på et år, der også bød på en nedgang i salget som følge af covid-19.” siger Mads Rørvig.

Yderligere oplysninger

Interview og citater:
  • Adm. Direktør Mads Rørvig, tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk
Data, statistik og bilag:
  • PA- & kommunikationskonsulent Sara Gabrielsen, tlf. +45 71 11 94 91 eller slg@bilimp.dk

 

Pressefoto

Fakta

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.