De Danske Bilimportører glæder sig over at kunne byde velkommen til et nyt medlem i foreningen.

Efter den seneste tids kritik af FDM’s kommercielle fokus har organisationen valgt at blive medlem hos De Danske Bilimportører.

FDM har valgt et medlemskab af De Danske Bilimportører på baggrund af en grundig intern vurdering. Foreningen konstaterede, at De Danske Bilimportører er den brancheorganisation, der bakker bedst op om Konkurrencerådets anbefalinger om øget konkurrence på lademarkedet. Ud fra de kriterier fandt FDM, at De Danske Bilimportører paradoksalt varetager forbrugernes interesser bedre end FDM selv. Adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, er både overrasket og glad for den nye tilføjelse i medlemskredsen: 

Vi er rigtig glade for, at FDM har meldt sig ind i foreningen – det kom som en stor overraskelse. Men med FDM’s stigende fokus på kommercielle produkter, giver det naturligvis god mening.”, siger Mads Rørvig. 

De Danske Bilimportører udvidede for nylig deres medlemskreds med DBI ENERGY, bestående af ladeoperatører og selskaber, der tilbyder mobilitetstjenester inden for opladning af elbiler, og DBI FINANCE, der er bilbranchens branchefællesskab for billån. Og nu er det tid til endnu en udvidelse. Adspurgt om det ikke er underligt at få en forbrugerorganisation ind i foreningen, svarer Mads Rørvig:  

Nej, det er en naturlig udvikling, når man både vil være forening og forretning.  Så derfor opretter vi også DBI CONSUMERS, som er et initiativ målrettet det segment.”, siger Mads Rørvig.

De Danske Bilimportører ønsker alle en god 1. april. 

Yderligere oplysninger

Mads Rørvig

Adm. direktør

+45 30 16 10 04 mr@bilimp.dk