Danskerne forsætter med at anskaffe nye biler og udskifte deres ældre biler i garagen til nyere modeller i stort antal. I februar blev det til 17.266 nye personbiler, hvilket blot er 362 færre biler og 2% under de 17.628 biler, der blev solgt i februar sidste år . Kigger vi på det samlede salg for årets to første måneder, er vi med 37.182 solgte biler helt på niveau med de 37.162 sidste år.

OBS: Der var en lille fejl i teksten om SUV’erne i udsendte nyhed. Det er nu rettet til at være en stigning på 45% holdt op mod februar sidste år.

 

Ovenpå en stærk start i årets første måned, bekræfter februar måneds salgstal nu blot tendensen: det går stadig godt i Danmark. Danskerne forsætter med at anskaffe nye biler og udskifte deres ældre biler i garagen til nyere modeller i stort antal. I februar blev det til 17.266 nye personbiler, hvilket blot er 362 færre biler og 2% under de 17.628 biler, der blev solgt i februar sidste år – altså et marginalt fald, og ser vi på det samlede salg for årets to første måneder er vi med 37.182 solgte biler helt på niveau med de 37.162 sidste år.
Februar blev som forventet lavere end januar måneds salg på 19.908 solgte biler, men den forskydning mellem månederne ses hvert år, så det har altså ingen betydning i det samlede billede for året.
Direktør i De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen udtaler:
Hos De Danske Bilimportører glæder vi os naturligvis over, at det gode salg er fortsat i februar. Den største del af salget er udskiftninger af den eksisterende bilpark, og det er enormt positivt både for vores miljø og trafiksikkerheden, idet nye biler helt generelt har lavere udledning og er mere trafiksikre end gamle biler.”
Den seneste udvikling i Tyskland om mulige begrænsninger for diesel i byerne, har igen åbnet op for debatten om ældre biler versus nye biler. Og det er bestemt ikke utænkeligt, at det fokus, vil føre til, at danske forbrugere påvirkes og vil gå udenom de ældste dieselbiler i fremtiden. Det mener vi sådan set ikke ville være en dum tendens – tværtimod. Dog vil vi kaste lys på debatten ved at udvide fokus til også at gælde ældre benzinbiler, da nye biler – uanset brændstoftype – alt andet lige er mere økonomiske og miljøvenlige,” uddyber Gunni Mikkelsen, direktør hos De Danske Bilimportører.
Der var i starten af året en forventning om et fortsat godt salg i 2018, hvilket januar måneds tal også pustede til. Selvom januar traditionelt er lig med et højt salg på grund af branchens hav af nytårskure og ekstraordinære gode tilbud, er februar også landet på et flot niveau.
Direktør i De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen forklarer nærmere:
Februar er traditionelt en måned, der ligger lidt lavere end eksempelvis januar fordi der er nogle dage færre i måneden og mange danskere bruger en uges tid på vinterferie, men resultatet for i år er ganske pænt  og det er vi naturligvis ikke kede af.
Segmenter
Tager vi et blik på segmentfordelingen ses det, at B-segmentet (mindre biler) er det mest solgte, med J-segmentet (SUV/Cross over) og C-segmentet (mellemklasse) på hhv. anden- og tredjepladsen. Sammenlignet med februar sidste år, er der sket en forskydning, så A-segmentet (mikrobilerne) nu er gået fra en 4. plads helt ned til en 5. plads. Desuden er B-segmentet faldende på trods af, at de stadig holder skansen på 1. pladsen over mest solgte segment. Det er dermed et billede på den generelle tendens til, at danskerne har anskaffet sig lidt større biler.
J-segmentet med de populære crossovers fortsætter den generelle, stigende tendens, og er stadig i fremgang – salget af SUV’erne er steget med omkring 45% holdt op mod februar 2017.

 

Segmentnavn

Februar 2018

Februar 2017

Antal

Andel

Antal

Andel

A: Mikro

1.587

9%

3.107

18%

B: Lille

4.710

27%

5.150

29%

C: Mellem

2.782

16%

3.082

17%

D: Stor

1.822

11%

1.500

9%

E: Premium

406

2%

344

2%

F: Luksus

9

0%

9

0%

J: SUV

4.608

27%

3.167

18%

M: MPV

1.219

7%

1.048

6%

S: Sport

8

0%

49

0%

Øvrige

115

1%

172

1%

TOTAL

17.266

100%

17.628

100%

 

Generelle Top 10 lister
Månedens mest solgte bil blev endnu en gang Peugeot 208 som danskerne købte 1.045 af i februar. På 2. pladsen kom Nissans Qashqai i det populære SUV-segment, mens Volkswagens Golf og Polo tog hhv. 3. og 4. pladsen og Renaults Clio blev nummer 5.

 

Volkswagen blev igen det mest solgte mærke efterfulgt af Peugeot, Citroen, Ford og Toyota.

 

Øvrigt
Alle tal kan frit benyttes med kildeangivelse: De Danske Bilimportører.

 

Denne pressemeddelelse er baseret på tal fra SKATs datakørsel fra 24. februar, samt De Danske Bilimportørers egne registreringer til og med 28. februar – præcisionen antages at være på mere end 99,9%.
Yderligere oplysninger
Direktør Gunni Mikkelsen, på tlf. 3136 1041 eller gmi@bilimp.dk
Pressemeddelelse for vare- og lastbiler samt de detaljerede rapporter udkommer mandag d. 5. marts.

 

Du finder i øvrigt altid seneste version af pressemeddelelserne her.