Med 1.096 nye lastbiler og 2.473 nye varebiler i 3. kvartal oplevede lastbilerne fremgang, imens er salget af varebiler i bedring dog fortsat er bagud for året.

September 2022 bød på 503 nye lastbiler, hvilket er 25,4 procent højere end samme måned sidste år. Måneden sluttede derved som den bedst sælgende måned i 3. kvartal. Det betyder, at september måned opvejer for den sløve sommermåned juli og derved stiger lastbilsalget med 5,7 procent i 3. kvartal 2022.

”Lastbilerne er som forventet i vækst i 2022, da ordrebøgerne har været fyldte fra 2021. Det er positivt at se, at salget fortsætter fremgangen inden året går på hæld,” siger Mads Rørvig, adm. Direktør for De Danske Bilimportører. 

Varebilsalget er tilbage på sporet efter nogle hårde måneder og er kun 29 varebiler bagud, hvis man sammenligner med september sidste år. For 3. kvartal er varebilsalget dog 4,6 procent bagud. 

Det positivt at se, at varslerne om kortere leveringstider begynder at vise sig i salget af varebiler, som de to seneste måneder har formået at udligne,” siger Mads Rørvig. 


Analyse af det samlede bilsalg 

Denne analyse indeholder statistik og kommentarer om salget af varebiler, lastbiler og busser. Pressemeddelelse om personbilsalget i september finder du her.

Varebilsalget er i bedring

3. kvartal har budt på 6.622 nye varebiler, hvilket er 4,6 procent færre end i samme periode sidste år. Til gengæld har de seneste 2 måneder kun budt på 5 færre varebiler. Denne udvikling tyder på at varebilernes niveau er i gang med at hæve sig til tidligere standarder. År til dato er der nemlig solgt 3.123 færre varebiler end i samme periode i 2021, hvilket svarer til et fald på 13,0 procent. Dette indikerer også at varebilsalget generelt har forbedret sig i løbet af året. 

Der har været minimale forskydninger i vægtklassernes markedsandele i 3. kvartal. Den mellemtunge vægtklasse (2.501-3.490 kg) har haft 3.422 nyregistreringer i august 2022 og har dermed den største markedsandel på 51,7 procent. Sammenlignet med august 2021, har denne vægtklasse oplevet en stigning i sin markedsandel på 0,3 procentpoint. Den letteste vægtklasse (op til 2.500 kg) har mistet 0,4 procentpoint af markedsandelen og sidder nu på 24,1 procent af markedet, med sine 1599 nyregistreringer. Til gengæld er den tungeste vægtklasse (over 3.491 kg) nu ikke længere den mindst sælgende vægtklasse da de har overhalet den lettevægtklasse med 2 varebiler og stiger med 0.1 procentpoint. 

Lastbilssalget er på rette kurs 

Lastbilsalget er 5,7 procent højere i 3. kvartal af 2022 i forhold til 3. kvartal af 2021. Der har været en forventet stigning i salget af nye lastbiler, det er positivt at de ordrer der kom i bøgerne sidste år kommer ud på vejene i år. Der blev i september 2022 nyregistreret 503 lastbiler, hvilket var 25,4 procent højere end i september 2021.   

 

I modsætning til varebilerne, har der været relativt store forskydninger i vægtklassernes markedsandele hos lastbilerne. Der er en tydelig trend i 3. kvartal, den mellemtunge vægtklasse (16-24 ton) vækster med 7,7 procentpoint. Der har også været en lille fremgang til den letteste vægtklasse (op til 16 ton) på 1,5 procentpoint. Dette betyder at den tungeste vægtklasse (over 24 ton) har reduceret deres markedsandel med 9,2 procentpoint sammenlignet med 3. kvartal i 2021. I september 2022 er det også tydeligt at se at det er de mellemtunge lastbiler som har gjort at lastbilsalget er steget med 25,4 procent. 

78,4 procent flere busser i 3.kvartal  

September 2022 bød på 82 nyregistrerede busser, hvilket er 2633,3 procent højere end de blot 3 busser som blev nyregistreret i måned sidste år. Med 3 positive måneder i træk er der 105 flere busser i de seneste 3 måneder og 78,4 procent flere busser end i samme periode sidste år.  

Bussalgets udvikling skal som altid tages med nogle forbehold, da vi analyserer relativt små tal, og da enkelte leverancer eller udeblivelsen af samme kan påvirke udviklingen markant. 

 

Yderligere oplysninger

Mads Rørvig

Adm. direktør

+45 30 16 10 04 mr@bilimp.dk

Stine Bo Rosenquist

Seniorkonsulent

+45 53 37 01 36 sbr@bilimp.dk

Fakta 

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas. 

Kildeangivelse

De Danske Bilimportører, bilstatistik.dk