Konkurrencerådet har netop udgivet en grundig rapport, der påpeger, at lademarkedet er for dyrt og uigennemskueligt for forbrugeren.

Ny rapport fra Konkurrencerådet påpeger, at det danske marked for opladning af elbiler er underlagt en række udfordringer, herunder at det er for dyrt og uigennemskueligt for forbrugerne. De Danske Bilimportører glæder sig over fokus på området og opfordre politikerne til at finde løsninger:

”Konkurrencerådet sætter fingeren der hvor alle med elbil godt kan se, at der er behov for forbedring. Det er i alles interesse, at det bliver mere gennemskueligt at blive elbilist. Vi opfordrer politikerne til at studere anbefalingerne fra Konkurrencerådet nøje, så forbrugerne kan få bedre vilkår”, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Danmark har en ambitiøs målsætning om at nå 1 mio. opladelige biler i 2030, hvilket til den tid vil være ca. en tredjedel af den samle flåde af personbiler. Men det kan kun lade sig gøre med et sundt lademarked.

”Et gennemsigtigt og konkurrencedygtigt lademarked er helt nødvendigt for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling af bilflåden i Danmark. ” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Yderligere oplysninger

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.

Kildeangivelse

De Danske Bilimportører

Pressefoto

Klik her

Læs rapporten her