Der kom 855.484 nye biler ud på vejene i EU i oktober, hvilket er 14,6 procent flere end i oktober sidste år. Elbilerne udgjorde 14,2 procent af nyregistreringerne.

EU-bilsalget voksede med 14,6 procent i oktober til 855.484 nye biler. Det markerer den 15. måned med vækst. År til dato er der blevet indregistreret næsten 9 millioner biler i EU, hvilket betyder, at markedet er vokset med 16,7 procent i forhold til de 10 første måneder af 2022.

Blandt de største markeder kunne den største vækst findes i Frankrig (21,9 procent), mens også Italien og Spanien oplevede vækst på hhv. 20 og 18,1 procent. Væksten i Danmark var endnu større, da det danske bilsalg voksede med 22 procent i oktober.

Selvom vi stadig ikke er på samme niveau som før corona, har 2023 indtil videre været et godt bilår for EU. Tallene for oktober viser, at Danmark præsterer godt, når det kommer til nye biler,” siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.

Elbilernes markedsandel er vokset

Elbilsalget voksede med 36,3 procent i EU fra oktober 2022 til oktober 2023, hvor der blev registreret 121.808 nye elbiler i EU. Belgien og Danmark udmærkede sig med vækst på hhv. 147,3 og 100,7 procent. Det betyder, at der år til dato er kommer 1,2 millioner elbiler ud på vejene i EU.

Elbilerne opnåede en markedsandel på 14,2 procent i oktober. Hybriderne oplevede også vækst og endte med en markedsandel på 28,6 procent. Til gengæld tabte både benzin, diesel og plug-in hybrid markedsandele.

"Elbilernes popularitet er stigende og det medfører et grønnere bilsalg på tværs af EU-landene. Danmark var igen i oktober en af frontløberne med en vækst på over 100 procent," siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.

 

Pressefoto

Klik her

Kildeangivelse

Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører

Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører, ACEA

Yderligere oplysninger

FAKTA

Bilindustrien er arbejdsgiver for 13 millioner europæere. I den europæiske union bliver der produceret knap 13 millioner biler, hvor de største producenter er Tyskland, Spanien, Frankrig og Tjekkiet (2020). På globalt plan blev der solgt 63 millioner biler, hvoraf 15.7 procent af dem blev afsat i EU i 2020, ud af de 11.7 millioner motordrevne køretøjer, var størstedelen, 10 millioner, personbiler. 5.2 millioner biler blev eksporteret af EU i 2020 og prisen for disse biler var over 900 milliarder kroner.

Kildeangivelse

De Danske Bilimportører, ACEA

Pressefoto

Klik her