22.501 biler fik nummerplader på i juni. Det er et lille dyk i forhold til sidste års rekordsalg i juni på 23.965 biler, men samme høje niveau som sidste måned.

22.501 biler fik nummerplader på i juni – et lille minus i forhold til sidste års rekordsalg i juni på 23.965 biler (6,5%), men samme høje niveau som sidste måned. 
22.501. Så mange biler blev der solgt i juni. Det er altså et lille fald i forhold til sidste års salg i juni, som dengang også var det største salg på en enkelt måned nogensinde. Nøjes vi med kun at kigge tilbage på sidste måned, er vi på præcis samme, høje niveau.
Et blik på årets første halvår, viser et marked i absolut høj fart. Vi ligger på stort set samme niveau som sidste år, idet der i år er solgt 120.737 nye biler – en forskel på ca. 3.000 biler svarende til 2,5 procent – altså et minimalt fald.

Direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen uddyber:
Bilsalget i juni har endnu engang været højt. Det seneste halve år, er der røget enormt mange biler ud på vejene og vi kan konstatere, at det stadig går godt for danskerne og økonomien i samfundet: danske forbrugere og virksomheder fortsætter med at købe lidt større biler og typisk også med mere sikkerhedsudstyr. Det minimale fald i forhold til sidste år, kan nok tilskrives nogen usikkerhed i forhold til bilafgifter i begyndelsen af året.  Derfor har vi heller ingen grund til at tro, at de næste måneder ikke kommer til at køre i høj fart.
Top 3
I juni tog Nissans Qashqai igen fart og landede på 1. pladsen med et salg på 869, Peugeots 208 rykkede dermed et hak ned til 2. pladsen i denne måned med 841 solgte. Renaults Clio kom ind på 3. pladsen med et salg på 598. For det første halve år, er pladserne fordelt med Peugeot 208 på 1. pladsen, Nissan Qashqai på 2. pladsen og Volkswagen Golf på 3. pladsen.
Volkswagen blev igen det mest solgte mærke efterfulgt af Peugeot og Renault. For årets første halvår var fordelingen 1. Volkswagen, 2. Peugeot og 3. Toyota.
Statistik
Denne pressemeddelelse er baseret på tal fra De Danske Bilimportørers egne registreringer til og med 30. juni 2018 – præcisionen antages at være på mere end 99,9%. SKAT’s datakørsel er forsinket, men de konsoliderede tal med top 10 og statistik over segmenterne følger tirsdag d. 3. juli sammen med vores pressemeddelelse om salget af vare-, lastbiler og busser.
Kildeangivelse 
Alle gengivelser af data og oplysninger bedes kildeangives med: De Danske Bilimportører.
Yderligere oplysninger
Direktør Gunni Mikkelsen på tlf. 3136 1041 eller gmi@bilimp.dk