Salget af grønne biler udgjorde i oktober måned 43 procent, hvilket er over en fordobling ift. samme måned sidste år. Samlet set blev der i oktober indregistreret 12.665 personbiler, hvilket er 16 % lavere end samme tidspunkt i 2020.

Efter en rekordhøj salgsandel af elbiler og plug-in-hybrider i september måned følger oktober måned godt med. Med 5.409 nye grønne biler, udgjorde disse 43 procent af bilsalget i den forgangne måned, hvilket er over en fordobling ift. oktober 2020, hvor andelen var 18 procent. I oktober 2021 udgjorde salget af elbiler 17 procent og plug-in-hybriderne 26 procent

Salget af grønne biler fortsætter på et højt niveau, og det er ved at blive en naturlig del af danskernes hverdag at køre på strøm. Dog er indgregistreringer af nye personbiler i Danmark generelt gået tilbage ift. sidste år, hvilket skyldes den globale forsyningskrise, der også smitter af på bilindustrien”, siger Mads Rørvig, adm. direktør, De Danske Bilimportører.

Ladestandere, ladestandere, ladestandere

Rekordsalget af opladelige biler stiller store krav til infrastrukturen for opladning i Danmark, hvis man skal opnå en gnidningsfri overgang til de nye teknologier. Et bredt flertal i Folketinget indgik i sidste uge en aftale om ladestandere, der bliver afgørende for den grønne omstilling.

Langt de fleste danskere kan nemt lade deres bil op hver nat hjemme i garagen. Men vi har stadig en stor udfordring for de bilister, der bor i etageejendomme, og som dermed ikke har samme mulighed. Her er det nødvendigt at beboerforeninger, arbejdspladser og kommuner virkelig sætter turbo på at få opsat ladestandere, så der bliver opladningsmuligheder for alle”, siger Mads Rørvig.

Kilde

De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk.

Kildeangivelse

Gengivelse af pressemeddelelsens indhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører, bilstatistik.dk

Detaljeret analyse

Se nedenfor.


Personbilsalget oplever en mindre tilbagegang

Med 12.665 nye personbiler i oktober endte årets første måned i 4. kvartal 16,0 procent under sidste års niveau i samme måned, hvor der kom 15.070 nye biler ud på vejene. Faldet skyldes primært lange ventetider på nye biler på grund af manglende mikrochips. År-til-dato er der nyregistreret 152.615, hvilket er 2,9 procent færre end samme periode sidste år. Fra januar til og med oktober 2020 købte danskerne 157.207 fabriksnye personbiler.

På 1. pladsen over de mest populære mærker i oktober 2021 endte Volkswagen, på 2. pladsen Hyundai og på 3. pladsen Peugeot.

Elbilsalget står stærkt

Med 2.130 nyregistreringer udgjorde elbilerne 16,8 procent af markedet i oktober måned, hvilket er betydeligt højere end oktober sidste år, hvor de fuldt batteridrevne biler udgjorde 7,3 procent af markedet.

I de første 10 måneder af 2020 blev der indregistreret 8.646 nye elbiler, mens der i løbet af de første 10 måneder af 2021 er blevet indregistreret hele 17.128 elbiler.

Plug-in hybrider vækster også

I september måned lå elbilerne og plug-in hybriderne side om side i salgsstatistikkerne, men plug-in hybriderne trak lidt fra igen i den forgangne måned. 3.279 nyregistrerede plug-in hybrider blev det til i oktober, og plug-in hybriderne udgjorde dermed 25,9 procent af markedet. 3.279 nyregistreringer er mere end en fordobling i forhold de 1.622 nyregistreringer i oktober 2020.

De alm. (ikke-opladelige) hybrider stod for 563 nyregistreringer i oktober 2021, hvilket er en tilbagegang fra 895 nyregistreringer i oktober 2020. År-til-dato er der indregistreret 7.529 alm. hybrider, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, der bød på 7.066 nye, alm. hybrider i samme periode.

SUV’erne fortsætter op

SUV-segmentet udgjorde næsten halvdelen af markedet i oktober måned, og segmentet oplevede en stigning på hele 12,6 procentpoint i forhold til sidste år. SUV'ernes fremfærd koster naturligvis for andre segmenter, særligt for Mikro-, Lille- og Mellem-segmentet. Mellem-segmentet oplevede den største tilbagegang i markedsandele med en nedgang på 5,1 procentpoint.

Inden for SUV-segmentet var det specielt Mellem-SUV'erne, der øgede deres andel af segmentet i forhold til oktober 2020, imens det modsatte var tilfældet for Lille-SUV'erne.

Fordelingen mellem købs- og leasingandel

Fordelingen mellem købs- og leasingandelen har gennem en lang periode været meget konstant. I oktober udgjorde privatleasing 12,9 procent af nyregistreringerne, erhversleasing udgjorde 33,3 procent, og køb udgjorde 53,8 procent.

Yderligere detaljer om bilsalget

Pressemeddelelse om salg af varebiler, lastbiler og busser udsendes d. 4. november 2021.

Top 10- og 20-lister

Vedhæftet findes:

  • Top-10 for de enkelte personbilssegmenter og top-20 over de mest solgte bilmodeller (oktober 2021)
  • Top-10 for de enkelte personbilssegmenter og top-20 over de mest solgte bilmodeller (ÅTD)
  • Oversigt over det samlede salg af personbiler fordelt på drivmidler (oktober 2021)
  • Oversigt over det samlede salg af personbiler fordelt på drivmidler (ÅTD)

Yderligere oplysninger

Mads Rørvig

Adm. direktør

+45 30 16 10 04 mr@bilimp.dk

Stine Bo Rosenquist

Seniorkonsulent

+45 53 37 01 36 sbr@bilimp.dk

Fakta 

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas. 

Kilde 

De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk. 

Kildeangivelse 

Gengivelse bedes kildeangives: De Danske Bilimportører, Bilstatistik.dk