Lastbilsalget for november 2021 overgår salget for samme måned i 2020. Dermed fortsætter lastbilsalget den positive tendens for tiende måned i træk.

I november 2021 bød lastbilsalget på 352 nyregistreringer. Det er over samme måned sidste år, hvor 334 nye lastbiler kom ud at køre. Salget i år er 5,4 procent over niveauet for sidste år. År-til-dato er der nyregistreret 4.059 lastbiler, mens der i samme periode af 2020 blev nyregistreret 3.486 lastbiler. Dermed er lastbilsalget 16,4 procent højere i 2021.

Adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, siger om lastbilsalget:

”Salget af lastbiler er markant højere end sidste år, men det er vores vurdering, at ordreindgangen har været endnu højere end det reflekteres i registreringstallene. Ligesom for person- og varebilerne påvirker den globale mangel på mikrochips også produktionen af nye lastbiler, hvilket betyder længere leveringstider for kunderne.”

Varebilsalget i november var reduceret i forhold til samme måned i 2020. I november sidste år blev det til 2.876 varebiler, mens der i den forgangne måned kom 2.339 nye varebiler ud på vejene, hvilket er et fald på 18,7 procent. Til gengæld er varebilsalget stadig højere i 2021 end i samme periode sidste år. År-til-dato er der blevet nyregistreret 28.644 varebiler, svarende til en stigning på 4,4 procent i forhold til sidste år.

”År-til-dato ser vi fremgang for varebilerne, hvilket er positivt. Men efterspørgslen er endnu højere, og lige nu er det manglen på mikrochips, der dæmper tilgangen af nye varebiler. I det lys må vi være særdeles tilfredse med resultatet for både måneden og året som helhed,” siger Mads Rørvig.

Detaljeret analyse

Se nedenfor.

Kilde

De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk.

Kildeangivelse

Gengivelse af pressemeddelelsens indhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører, Bilstatistik.dk


 

Analyse af det samlede bilsalg

Denne analyse indeholder statistik og kommentarer om salget af varebiler, lastbiler og busser. Pressemeddelelse om personbilsalget i november 2021 finder du her.

Tilbagegang i varebilsalget

I november 2021 er det blevet til 2.339 nyregistreringer, hvilket betyder, at der er kommet 18,7 procent færre varebiler ud på vejene i forhold til november 2020, hvor tallet var 2.876 varebiler. Trods leveringsvanskeligheder er varebilsalget i 2021 stadig foran salget for 2020 med 4,4 procent.

Antallet af tunge varebiler (over 3.490 kg) steg med 144 køretøjer i november, hvilket - i en ellers sløv måned - betyder, at denne vægtklasses markedsandel steg med 11,5 procentpoint i forhold til november sidste år. Stigningen sker på bekostningen af den mellemtunge vægtklasse (2.501-3.490 kg), som går 5,2 procentpoint tilbage og den lettere vægtklasse (op til 2.500 kg), som faldt med 6,3 procentpoint tilbage.

Lastbilsalget vækster fortsat

Med 352 nyregistreringer fortsætter november måned den flotte statistik med 10 måneders sammenhængende positivt lastbilsalg. November sluttede højere end samme måned i fjor, som bød på 334 lastbiler, og dermed steg lastbilsalget med 5,4 procent i forhold til samme måned sidste år. Efter årets næstsidste måned er der nyregistreret 4.059 lastbiler i indeværende år, hvilket er 16,4 procent højere end i samme periode i 2020.

Ligesom for varebilerne er det den tungeste vægtklasse, der klarede sig bedst i den forgangne måned. Lastbilerne over 24 ton oplevede en stigning i absolutte tal på 46 lastbiler. Det betyder, at den tunge vægtklasse, som allerede sidder tungt på markedet, steg fra 60,8 procentpoint i november 2020 til 70,7 procentpoint i november 2021, i forhold til november 2020. De lettere lastbiler (op til 16 ton) oplevede en tilbagegang på 1,7 procentpoint mens de mellemtunge lastbiler (16.001-24 ton) gik 8,3 procentpoint tilbage.

Årets højeste månedlige bussalg

Bussalget i november 2021 var betydeligt højere end i samme måned sidste år. I den forgangne måned blev det til 107 nye busser, mens samme måned sidste år bød på blot 9 nyregistreringer. Efter næstsidste måned i 2021 lyder bussalget år-til-dato på 556 busser, hvilket er en stigning på 106,7 procent i forhold til de 269 busser, der blev nyregistreret i samme periode sidste år.

Bussalgets udvikling skal som altid tages med nogle forbehold, da vi analyserer relativt små tal, og da enkelte leverancer eller udeblivelsen af samme kan påvirke udviklingen markant. Som følge af, at mange trafikselskaber udskød deres køb af nye busser i 2020, ser vi som forventet et flot bussalg i 2021.

 

Yderligere detaljer om bilsalget

Bilag

Vedhæftet nederst på siden.

Kilde

De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk

Kildeangivelse

Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører
Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk

Yderligere oplysninger

Mads Rørvig

Adm. direktør

+45 30 16 10 04 mr@bilimp.dk

Caroline Høegh-Guldberg

Seniorkonsulent

+45 20 32 13 70 chg@bilimp.dk

Fakta 

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas. 

Kilde 

De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk. 

Kildeangivelse 

Gengivelse bedes kildeangives: De Danske Bilimportører, Bilstatistik.dk