Varebilerne er inde i en stabil periode med udmærket salg. Til gengæld var oktober måned, som ventet, ikke prangende for lastbilerne, der fortsat halter bagefter sidste års flotte salgstal.

Varebilerne har gjort et fornuftigt comeback de seneste måneder og har over hele året klaret sig bedre end man kunne frygte.

Varebilerne er kommet sig fornuftigt oven på forårets corona-nedlukninger, og den stabile udvikling fortsatte i oktober. Med et år-til-dato salg der kun er omkring 10 procent under sidste års niveau, kan vi ikke tillade os at være utilfredse – foråret og den nuværende samfundssituation taget i betragtning,” siger Mads Rørvig.

2020 bliver ikke noget rekordår for de tunge køretøjers vedkommende. Særligt har lastbilerne haft det svært med et salg der i 2020 foreløbigt ligger 28,0 procent under sidste år niveau i samme periode. Adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, siger:

Som forventet har lastbilerne haft et stille år i 2020. Oktober var ikke nogen undtagelse. Når vi sammenligner salgstallene fra 2020 med de foregående år, skal vi huske på, at slutningen af ’10’erne var nogle rigtigt gode år for forhandlerne af tunge køretøjer, hvor væksten var særligt høj.

 

Yderligere oplysninger

Interview og citater

Adm. Direktør Mads Rørvig, tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk

 

Data, statistik og bilag

PA- & kommunikationskonsulent Sara Gabrielsen, tlf. +45 71 11 94 91 eller slg@bilimp.dk

 

Pressefoto

https://bit.ly/2woIbEM

 

Fakta

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.

 

Detaljeret information

Se venligst nedenstående.
————-

 

Analyse af det samlede bilsalg

Denne analyse indeholder statistik og kommentarer om salget af varebiler, lastbiler og busser. Pressemeddelelse om personbilsalget i oktober finder du her.

 

 

Varebilerne fortsætter den stabile udvikling

De gode takter i september, der bød på det bedste månedlige varebilsalg i næsten et år, fortsatte i oktober, hvor der blev indregistreret stort set det samme antal varebiler som i oktober 2019. 2.903 varebiler blev det til helt præcist, hvilket betyder, at der ved udgangen af oktober er solgt 24.577 varebiler i 2020. ÅTD-salget er dermed 9,9 procent lavere end sidste år på samme tidspunkt.

 

 


Interaktiv grafik

 

Der er ikke rykket synderligt ved markedsandelene på tværs af vægtklasserne ift. oktober sidste år. De mellemstore varebiler (2.501-3.490 kg) udgjorde omkring 47,8 procent af de nye varebiler i den forgangene måned, imens de små ( 3.490 kg) varebiler udgjorde omkring hhv. 31,1 og 21,2 procent af markedet. De små varebiler afgav en markedsandel på 1,5 procentpoint i oktober 2020, som i stedet primært gik til de mellemstore varebiler.

 

Et forventeligt lavt lastbilsalg i 2020

I oktober fik 349 nye lastbiler asfalt under hjulene. Det er et fald på 22,4 procent ift. samme måned i fjor.

Med oktobers lastbilsalg har vi nu rundet 3.000 nyregistrerede lastbiler i 2020. Helt præcist lyder ÅTD-salget på 3.156 nye lastbiler, hvilket er en nedgang på 28,0 procent sammenholdt med de første 10 måneder af 2019. Med til historien hører dog, at 2019 bød på et rigtigt stærkt lastbilsalg med over nye 5.000 køretøjer, hvilket kun er sket to gange siden 2009. Med andre ord var en betydelig del af salgsnedgangen for lastbilerne forventelig og kan ikke udelukkende tilskrives coronakrisen.

 


Interaktiv grafik

 


Interaktiv grafik

 

De tungeste lastbiler (> 24 ton) klarede det udmærket i den forgangene måned, og trods den generelle nedgang i vægtklassen i absolutte termer, øgede vægtklassen sin markedsandel med 8,2 procentpoint ift. samme måned sidste år. Generelt har de store lastbiler udgjort omkring 3 procentpoint mere af markedet i år end tilfældet var i samme periode af 2019.

De mellemstore lastbiler (16,001-24 ton) havde en hård oktober og gik hele 10,5 procentpoint tilbage ift. oktober 2019, imens de små lastbiler (

 

Beskedent bussalg i oktober

Det sløje bussalg i 2020 fortsatte i oktober med blot 5 nyregistreringer – hele 90,9 procent under sidste års niveau i samme måned. Dermed er der kommet 262 nye busser ud på vejene i 2020, hvilket er 42,4 procent færre end i samme periode sidste år.

Udviklingen i bussalget skal som altid tages med en række forbehold, da vi analyserer relativt små tal, og da enkelte leverancer kan påvirke udviklingen markant.

 

Oversigt

Vedhæftet findes:

  • Oversigten for det samlede salg af varebiler og lastbiler for oktober 2020
  • Oversigten for det samlede salg af varebiler og lastbiler for ÅTD (januar – oktober 2020)

Kilde

De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk.

 

Kildeangivelse

Alle gengivelser af data og oplysninger bedes kildeangives: De Danske Bilimportører.

 

Yderligere oplysninger

  • Interview og citater:
    Adm. Direktør Mads Rørvig, tlf. +45 30 16 10 04 eller mr@bilimp.dk
  • Data, statistik og bilag:
    PA- & kommunikationskonsulent Sara Gabrielsen, tlf. +45 71 11 94 91 eller slg@bilimp.dk